Har du gåpåmod, engagement og brænder du for at dygtiggøre dig inden for offentlig administration? Social- og Sundhedsskolen Fyn søger en kontorelev til skolens studieadministration med tiltrædelse 1. september 2025.
Vi tilbyder dig en alsidig kontoruddannelse med speciale i offentlig administration i et dynamisk og energisk kontormiljø. Du vil indgå i et administrativt team med 16 erfarne medarbejdere, som vil fungere som dine nærmeste kolleger og sparringspartnere.
Dine arbejdsopgaver vil gå på tværs af flere administrative områder inden for sekretariat- og studieadministration.
Du vil ligeledes blive en del af et stærkt fællesskab i skolens administration, der udover studieadministration også tæller medarbejdere inden for økonomi og løn og personale. Vi har en stærk læringskultur, hvor vi er modige sammen og tror på, at vi altid - ALTID – kan blive bedre. Dette kræver et højt niveau af udviklingsparathed og professionalisme, og vi forventer, at du tager medansvar i teamet, og er ambitiøs på teamets og egne vegne. Vi lægger vægt på, at det skal være sjovt at komme på arbejde, og du kan forvente en hverdag, hvor der er højt til loftet og plads til latter.
Vi forventer desuden, at du:
- er serviceminded, stabil og engageret i de opgaver, du kommer til at løse
- har gode samarbejdsevner og en positiv indstilling til de krav, vi stiller
- er fleksibel og interesseret i at udvikle dine kompetencer
- kan arbejde med udgangspunkt i skolens værdigrundlag, hvor den bærende værdi er professionalisme.
Er du lige nu EUX- og HHX-elev, har du har direkte adgang til elevpladsen. Kommer du fra STX, HF eller HTX skal du først gennemføre et supplerende 5 ugers EUS forløb med fagretning kontor. HG elever med adgang til specialet har også direkte adgang til elevpladsen.
Ansættelse er pr. 1. september 2025 med primært tjenestested på vores skole i Odense. Der er tale om en to-årig uddannelsesstilling, så ansættelsen forventes at løbe fra 1. september 2025 til og med 31. august 2027. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og aftaler:
Vil du vide mere om stillingen så afholder vi informationsmøde onsdag den 21. maj 2025 kl. 15.00-16.30. Her vil du få lejlighed til at møde vores nuværende kontorelev, der netop er i gang med afslutningen af sin fagprøve, vores elev- og oplæringsansvarlige medarbejder, administrationsleder Thorbjørn Hertz Jensen og andre ansatte. Her vil du også kunne stille alle dine spørgsmål. Vi byder på en forfriskning og glæder os til at se dig. Læs mere og tilmeld dig informationsmødet her:
https://sosufyn.dk/arrangement/informationsmoede-kontorelev/
Du er også velkommen til at kontakte elev- og oplæringsansvarlig for HK-elever Henrik Christensen på telefon 63 10 27 37 eller på mail: hech@sosufyn.dk
Vil du vide mere om skolen, kan du besøge skolens hjemmeside www.sosufyn.dk
Ansøgningsfristen er onsdag den 28. maj 2025 kl. 12.00. Din ansøgning med CV og relevante bilag sendes elektronisk via linket på denne side.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 10. juni 2025 på Social- og Sundhedsskolen Fyn, Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ.
Generelt om skolen
Social- og Sundhedsskolen Fyn er en statslig selvejende erhvervsskole med aktiviteter i Odense, Middelfart og Svendborg. Vi udbyder de SOSU-faglige uddannelser, den pædagogiske assistentuddannelse, den gymnasiale uddannelse EUX Velfærd og videreuddannelse til social- og sundhedsprofessionelle. Skolen har ca. 200 medarbejdere og forventer i 2025 en aktivitet på omkring 1100 årselever. På Social- og Sundhedsskolen Fyn er arbejdsdagen røgfri, og vi forventer, at alle medarbejdere bidrager aktivt til, at vi er en røgfri skole. Social- og Sundhedsskolen Fyn ønsker at afspejle det omgivne samfund og opfordrer alle kvalificerede - uanset personlig baggrund - til at søge stillingen.