DS Flexhal, der tilbyder byggesystemer til erhvervsbyggeri, har valgt at anvende INNOMATE®HR til styring af virksomhedens kompetencer, udviklingssamtaler og stillingsbeskrivelser. Systemet leveres i den brancheudgave, som INNOMATE tilbyder i samarbejde med Dansk Byggeri, kaldet 'Byggeriets KompetencePortal'.
Byggeriets KompetencePortal er en HR-portal specielt udviklet til byggebranchen og brancherelaterede virksomheder. Portalen omfatter en række værktøjer, der skal hjælpe virksomheder med målrettet at klarlægge medarbejdernes behov for udvikling og efteruddannelse. Portalen retter sig både mod små og store virksomheder.
DS Flexhal har 42 medarbejdere. Virksomheden er en del af DS Koncernen, som omfatter udvikling, produktion og salg af løsninger i stål, beton og overfladebehandling til byggeri, industri og offshore. Alle koncernens selskaber fungerer som selvstændige virksomheder.