Medarbejderplan har fået nyt logo og ny hjemmeside
Vi har over sommeren arbejdet med at forny Medarbejderplan´s grafiske profil. I første omgang har Medarbejderplan fået nyt logo og ny hjemmeside.
Det nye logo rummer en dobbelt symbolik. Dels at Medarbejderplan målretter og systematiserer HR-arbejdet. Dels at Medarbejderplan er mere end et system, men også et netværk med en bred vifte af aktiviteter og ’stordriftsfordele’.
På den nye hjemmeside kan man hente mere generelle informationer om: Medarbejderplan, historikken bag, brugere, netværket, cases, nyheder m.m. Det er også herfra, man logger sig på systemet.
Mere brugerorienterede oplysninger om kurser, system-opdateringer, brugernyhedsbreve, support m.m. hentes fortsat på www.innomate.com, ved at man logger sig på ’Support og service’.
Et nyt design på selve Medarbejderplan-systemet er også på vej. De brugere der allerede har en kundetilpasset styling vil ikke opleve nogle ændringer.