First slide image

Vejledning vedrørende brugeradgang til INNOMATE HR.

Denne vejledning indeholder afsnittene:

  • Log på Single Sign-On løsninger
  • Log på med specifikke adgangskoder til INNOMATE HR
  • Glemt password
  • Log på som anden bruger

Log med Single Sign-On

Som medarbejder modtager du et et link til INNOMATE HR fra din arbejdsplads eller i en mail fra systemet.

Hvis din arbejdsplads har valgt en Single Sign-On løsning, og du er logget på arbejdspladsens systemer, er du også automatisk logget på INNOMATE HR.

Anvender I UNI-login, WAYF eller lignende, logger du på INNOMATE HR ved hjælp af samme login som til jeres øvrige systemer.

Læs mere om vores Single Sign-On løsninger.

Log på med specifikke adgangskoder til INNOMATE HR

Hvis du skal logge dig på INNOMATE HR uden en Single Sign-On, vil du som medarbejder modtage et link til INNOMATE HR. Du skal yderligere bruge et Bruger ID og et midlertidigt password, som du modtager enten fra din arbejdsplads eller i en mail fra systemet.


Alternativt kan du gå på www.innomate.com og klik på Brugerlogin øverst på siden. Her skal du foruden Bruger ID og password angive et ID for arbejdspladsens database – Firma ID. Dette Firma ID kan du få oplyst på din arbejdsplads.


Glemt password

Hvis du logger på med specifik adgangskode til INNOMATE HR (se herover), kan du få brug for funktionen Glemt password.

Skriv dit Bruger ID (+ dit Firma ID, hvis du logger på via www.innomate.com) og klik på linket Glemt password – klik her – KUN én gang. Der kan godt gå nogle minutter, før du modtager en mail fra systemet med nyt midlertidigt password. Hvis du klikker igen, slettes det første midlertidige password, og der oprettes et nyt.

Hvis mailen ikke dukker op hos dig, kan det eventuelt skyldes en indstilling på din egen pc, der sender den til spame. Du skal så manuelt acceptere fremtidige mails fra systemet.

Når du modtager dit midlertidige password, skal du enten være meget omhyggelig med at kopiere det, så der ikke kommer mellemrum med før eller efter, eller du skal skrive det manuelt.

Hvis du er administrator

Hvis du er administrator og ønsker manuelt at give en medarbejder et nyt midlertidigt password, kan du gøre dette via medarbejderens Person > Brugeradgang. Klik på knappen Skift password øverst på siden. Markér derefter feltet Password skal skiftes ved næste login på siden Brugeradgang.

Med administratoradgang har du desuden mulighed for at logge på som en anden bruger.

Det kan eventuelt være hensigtsmæssigt i forbindelse med support for at se, hvad brugeren har adgang til.

2017 Innomate