Pumpetekniker til vedligeholdelsesafdeling

Pumpetekniker til vedligeholdelsesteam

Er du en dygtig og alsidig tekniker? Har du erfaring med doseringspumper til produktionsudstyr? Og vil du være en del af et uformelt team, hvor samarbejde er i højsædet? Så er du vores nye kollega.

 

Dit ansvarsområde og dine opgaver
Du bliver en del af et vedligeholdelsesteam med fagligt dygtige teknikere, der hver især har deres specielle tekniske kompetencer, og hvor samarbejdet er essentielt i opgaveløsningen.

 

Du kan selvstændigt løse opgaver og du deltager i fejlfinding, reparation og vedligehold af vores pumpeudstyr og andet vigtigt produktionsudstyr, som er med til at sikre en stabil drift, sammen med dine kolleger. Da vi i perioder kan have rigtig travlt, er der behov for fleksibilitet. En anden vigtig del af dine arbejdsopgaver bliver at komme med input til udarbejdelsen af vedligeholdelsesplaner- og dokumentation.

 

Du deltager i opgaveløsningen og bidrager med dine input, når der skal findes nye løsninger, hvor du medvirker til at udarbejde kravsspecifikationer, og det er også dig, der kommer med input, når det eksisterende udstyr skal forbedres. Vi arbejder hele tiden på at udvikle vores metoder, og du vil få en meget varieret dagligdag og stor indflydelse på jobbets udførelse.

Du får tæt kontakt til både kolleger i afdelingen, i produktionen samt øvrige afdelinger, og du refererer i det daglige til vores Vedligeholdelseschef.

 

Din profil

Du har en baggrund som industritekniker, automekaniker eller lignende og samtidig en grundlæggende teoretisk og praktisk viden om doseringspumper. Det er afgørende, at du har erfaring fra en lignende stilling inden for produktion og er vant til at tænke i standardiserede og fremtidsrettede løsninger. Derudover er det også vigtigt, at du har en bred teknisk forståelse og du kan se helheden i opgaveløsningen og forstår at bringe de nødvendige kompetencer i spil.

 

For at få succes i jobbet er det vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og struktureret. Du har fokus på at få afsluttet dine opgaver og har en serviceminded tilgang, og kan begå dig på alle niveauer, både internt og eksternt. Du kan begå dig på engelsk og tysk og er vant til kontakten med leverandører. Du er god til at holde hovedet koldt og bevare overblikket, når tingene går stærkt. Det vil være et plus, hvis du kender tankegangen eller tidligere har arbejdet med LEAN og Six Sigma værktøjerne.

 

Lyder stillingen som noget for dig?
Så søg stillingen ved at sende os din ansøgning via linket og vedhæft din motiverede ansøgning og cv. 
 

Om Fiberline
Fiberline er en familieejet virksomhed, som har hovedsæde i Middelfart. Vi er en markedsudviklende, vidensbaseret produktionsvirksomhed og en af verdens førende producenter af avancerede profiler i kul- og glasfiberkomposit. Vi har tre strategiske fokusområder og laver kompositprofiler til vindenergi, konstruktioner og vinduer, døre & facader. Du får godt 300 kollegaer med en faglig entusiasme, en fascination af et nyt materiales muligheder, en tro på betydningen af vidensdeling og et godt samarbejde med kunder, kolleger og forskere i et internationalt miljø.