Lean- og Proceschef – Ledelse, Lean og porteføljestyring på tværs af store byggeprojekter

Lean- og Proceschef – Ledelse, Lean og porteføljestyring på tværs af store byggeprojekter

Vil du stå i spidsen for et fagligt stærkt specialistteam og være med til at forme fremtidens byggeprocesser hos en af landets førende ejendomsudviklere? Brænder du for Lean, procesoptimering og strategisk planlægning – og har du lyst til en rolle, hvor du både udvikler mennesker og byggeriets metoder?

 

Hos Birch Ejendomme søger vi en engageret og ambitiøs Lean- og Proceschef, der kan drive udviklingen af teamet, sikre en stærk kobling mellem tid, arbejdsmiljø og Lean – og som samtidig formår at navigere på tværs af fagligheder og afdelinger.

 

Du bliver bindeled mellem strategi og drift

Som Lean- og Proceschef får du ansvaret for den daglige ledelse af Porteføljestyringsteamet, der består af fire engagerede og kompetente medarbejdere. Du motiverer dine medarbejdere og sikrer fremdrift i de strategiske mål. Du bliver en nøgleperson i implementeringen af Lean i hele Birch-organisationen og får ansvar for, at tidsplaner, arbejdsmiljø og procesoptimering spiller tæt sammen på tværs af byggeprojekterne – med overblik i en portefølje med minimum 30 igangværende projekter, og hvor ansvaret strækker sig fra den tidlige udviklingsfase til det færdige byggeri.

 

Du arbejder tæt sammen med BYG-chefen og dine øvrige kolleger i Birch samt eksterne samarbejdspartnere. Med base på vores kontor i Silkeborg, og med mulighed for hjemmearbejde og tilstedeværelse på byggepladser – får du en fleksibel og afvekslende hverdag.

 

Dine vigtigste ansvarsområder

 

Vi leder efter dig, der…

… har en stærk byggeteknisk forståelse og evner at løfte både mennesker og processer. Du er struktureret, udadvendt og trives i en hverdag, hvor du skal balancere ledelsesansvar, faglig sparring og udviklingsopgaver. Du formår at sætte en retning, skabe engagement og sikre et fælles fokus – både i dit team og på tværs af organisationen.

 

Vi forestiller os, at du:

 

Vi glæder os til at tilbyde dig

 

Lyder det som noget for dig?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CPO, Brian Jakobsen, på tlf. 89 20 74 53.

 

Upload dit CV snarest muligt via linket. Vi holder samtaler løbende og afslutter stillingsopslaget, når den rette kandidat er fundet.

 

Birch Ejendomme ønsker at afspejle samfundet omkring os, samt fremme mangfoldighed og ligestilling. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen.

 

Om Birch Ejendomme

Birch Ejendomme blev stiftet i 2010 og er i dag blandt Danmarks førende boligudviklere med speciale i rækkehuse og etagebyggeri i hele landet.

Vi arbejder ud fra en helhedsorienteret tilgang til ejendomsudvikling, hvor størstedelen af værdikæden er samlet internt – fra grundkøb og projektudvikling til byggestyring, udlejning og facility management.

Vi har en stærk, analytisk tilgang til investeringer og boligudvikling, hvor bl.a. markedsdata, befolkningsudvikling og efterspørgselsanalyser spiller en central rolle i beslutningsprocessen. Vi er anerkendt for vores hurtige byggetakt og evne til at gennemføre store og komplekse transaktioner i samarbejde med førende investorer.

 

Med omkring 170 dedikerede medarbejdere fordelt på vores kontorer i Silkeborg og Høje Taastrup samt på byggepladser i hele Danmark, har vi et stærkt fokus på kvalitet, effektivt samarbejde og høj professionalisme i alle projektfaser.

Vi prioriterer trivsel og et stærkt fællesskab – både i hverdagen og gennem sociale arrangementer. Vores arbejdskultur er præget af ordentlighed, høj faglighed og gensidig respekt, og vi tror på, at et sundt arbejdsmiljø er en forudsætning for langsigtet succes.