Byggeledere til udførende boligprojekter i Østjylland

 

 

Byggeledere til udførende boligprojekter i Østjylland


Brænder du særligt for de udførende faser, hvor byggeriet tager form – og vil du have en central ledelsesrolle på byggepladsen på større og komplekse boligprojekter?


Så er du måske vores kommende byggeleder, hvor du får ansvar for dagligt tilsyn, koordinering og ledelse af byggepladsen i samarbejde med det øvrige projektteam. Samtidig vil det være din opgave at sikre, at underentreprenører lever op til de indgåede aftaler i forhold til tid, kvalitet, sikkerhed og økonomi.

 

Vær med til at bygge fremtidens boliger i Jylland

Vi søger tre byggeledere til vores spændende projekter i Østjylland. Du bliver en del af vores etablerede team i Vest, hvor vi pt. har igangværende projekter i bl.a. Randers, Risskov, Silkeborg, Fredericia og Kolding – og endnu flere projekter på vej i de kommende år.

 

Vi er blandt Danmarks mest effektive byggefirmaer. Hos os får du hele værdikæden samlet under ét tag – fra udvikling og projektering til udførsel og bygherrerollen – og du bliver støttet af dygtige specialister in-house. Det er vores stærke fællesskab og kompetencer, der giver dig rammerne til at lykkes samt sikre hurtig ageren og fremdrift.

 

Dit primære ansvarsområde omfatter bl.a.:


Dine kompetencer

Som vores kommende kollega medbringer du et godt kendskab til byggebranchen og solid erfaring med ledelse af byggepladser. Du har en relevant byggeteknisk uddannelse og gerne en håndværksmæssig baggrund, men motivation og erfaring vægtes højest. Som person er du proaktiv, ansvarsbevidst og løsningsorienteret. Du er en udpræget teamplayer og god kommunikator, som trives i en omskiftelig hverdag. 

 

Vi glæder os til at tilbyde dig

 

Lyder det som noget for dig?

Kontakt Projektchef, Per Kinly, på tlf. 93 63 70 60 for spørgsmål, og upload dit cv via linket. Vi afholder samtaler løbende og lukker stillingen, når vi har fundet den rette kandidat.

 
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge, da vi ønsker at afspejle samfundet og fremme mangfoldighed.

 

Om Birch Ejendomme

Birch Ejendomme blev stiftet i 2010 og er i dag blandt Danmarks førende boligudviklere med speciale i rækkehuse og etagebyggeri i hele landet.

Vi arbejder ud fra en helhedsorienteret tilgang til ejendomsudvikling, hvor størstedelen af værdikæden er samlet internt – fra grundkøb og projektudvikling til byggestyring, udlejning og facility management.

Vi har en stærk, analytisk tilgang til investeringer og boligudvikling, hvor bl.a. markedsdata, befolkningsudvikling og efterspørgselsanalyser spiller en central rolle i beslutningsprocessen. Vi er anerkendt for vores hurtige byggetakt og evne til at gennemføre store og komplekse transaktioner i samarbejde med førende investorer.

 

Med omkring 170 dedikerede medarbejdere fordelt på vores kontorer i Silkeborg og Høje Taastrup samt på byggepladser i hele Danmark, har vi et stærkt fokus på kvalitet, effektivt samarbejde og høj professionalisme i alle projektfaser.

Vi prioriterer trivsel og et stærkt fællesskab – både i hverdagen og gennem sociale arrangementer. Vores arbejdskultur er præget af ordentlighed, høj faglighed og gensidig respekt, og vi tror på, at et sundt arbejdsmiljø er en forudsætning for langsigtet succes.