Uopfordret - Kundeservice

Har vi ikke et aktivt jobopslag, er du altid velkommen til at søge uopfordret.

 

Når du søger uopfordret hos os, vil din ansøgning ligge sikkert i vores emnebank, hvorfra lederen i den afdeling du har søgt, har mulighed for at kontakte dig, hvis det skulle blive en ledig stilling, som matcher din profil.

 

I vores Kunde Center afdeling er der altid knald på. Telefonerne ringer og går man en tur igennem den sprudlende afdeling, overhører man råd og vejleding om alt fra IT produkter til støvsugere eller får oplyst leveringstid på både dansk, norsk, svensk, finsk og tysk. Bliver der ikke talt i telefon, kan man høre klapren i tastaturerne, hvor kundemails bliver besvaret på selvsamme ovenstående sprog.

 

Dagen går typisk med at besvare telefon samt svare på kundemails indenfor pre- og after-sales samt lave ordreopfølgninger.

 

Kunderne ajourføres løbende med status på deres ordrer, som kan være alt fra elektronikprodukter, legetøj, kontorartikler og boligvarer.

 

ComputerSalg onlineMEGAstore holder til i Benløse i Ringsted. Vi er ca. 90 medarbejdere fordelt på flere afdelinger i samme hus. Vi er stolte af vores kontorer og fysiste arbejdspladser og nyder den nutidige indretning.

 

ComputerSalg er en af de største webshops i Danmark indenfor salg af forbrugerelektronik. Udover forbrugerelektronik finder du også alt, hvad du skal bruge indenfor bolig, husholdning, hus & have, dyreartikler, maling, sport, leg og fritid.

 

Vi tilbyder frugtordning, kiosk, personaleforening, indkøbsordning, pension og en god sundhedsforsikring.