Studievejleder til nyt vejledningsteam på Aarhus Maskinmesterskole

Aarhus Maskinmesterskole (AAMS) søger en studievejleder, der kan hjælpe vores studerende godt igennem deres uddannelse og samtidig være med til at opbygge et stærkt fagligt fællesskab i vores nye vejledningsteam.

AAMS er i en rivende udvikling, hvor vi som følge af et stigende studenteroptag nu også har behov for at udbygge vores studievejledning i forhold til både opgaver og organisering. Vi ønsker derfor at ansætte en studievejleder, som med en bred vejledningsportefølje kan indgå i vores nye vejledningsteam.  
 

Om stillingen

Som studievejleder på AAMS får du medansvar for at vejlede og støtte vores studerende på maskinmester- og teknologuddannelserne, så de styrker deres valg, ansvar og handlekompetence. Du kommer til at arbejde med studievejledning i bred forstand: Fra den studerende, der er i tvivl om sit studievalg, til den, der har brug for hjælp til at planlægge sit forløb, søge dispensation eller måske finde vej tilbage efter en svær periode. Herudover vejleder du de studerende i forbindelse med deres praktik nationalt og internationalt (ERASMUS) og i forhold til deres karriere efter endt uddannelse. Din vejledning sker face to face på vores adresser i Aarhus og Viborg, ligesom du vil mødes med vores studerende online.
 

Du bliver en del af vores nye studievejledningsteam, hvor de forskellige vejledningsopgaver håndteres i fællesskab og individuelt. Vi ønsker at skabe en sammenhængende vejledningsindsats med høj faglig kvalitet, fælles fagligt fundament og et tæt samarbejde på tværs af vejlednings- og uddannelsesområder, organisation og omverden. Med reference til vores kommende teamleder får du mulighed for både at udøve din egen vejledning bredt og samtidig at bidrage aktivt til udviklingen af et nyt fagligt studievejledningsfællesskab.
 

Det nye studievejledningsteam vil udover dig bestå af vores to nuværende studievejledere, en teamleder og af flere andre vejlederkolleger, der som en del af deres portefølje bl.a. løser vejledningsopgaver for vores studerende.
 

Dine arbejdsopgaver

Du vil bl.a. få ansvar for at:


Om dig

Vi søger en fagligt velfunderet og relationsstærk studievejleder, der mestrer situationsbestemt vejledning. Du møder de studerende med en pragmatisk og jordnær facon, og du formår at bevare det professionelle overblik, selv når du står over for komplekse personlige problemstillinger.

Herudover håber vi, at du:


Vi tilbyder

 

Vi sørger for en grundig introduktion og støtte til dig, så du kommer godt i gang med dine nye arbejdsopgaver. Derudover får du mulighed for bl.a. at engagere dig i personaleforeningen, deltage i den ugentlige fredagshygge, blive medlem af fitness-foreningen eller selv tage initiativ til faglige og sociale arrangementer.


Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation.


Stillingen er på 37 t/uge. Tiltrædelse den 1. november 2026.


Du ansættes på Aarhus Maskinmesterskole, Inge Lehmanns Gade 10, 8000 Aarhus C samt Aarhus Maskinmesterskoles tilhørende adresser.


Ansøgning

Du kan sende din målrettede ansøgning og CV via ansøgningssystemet. Du er også meget velkommen til at vedlægge link til en kort video (1-2 minutter), hvor du præsenterer dig selv og din motivation for at søge stillingen. 


Ansøgningsfrist er søndag den 20. september 2026.


Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge. Vi gennemfører 1. samtaler i uge 39 og evt. 2. samtaler i uge 40. Hvis du indkaldes til 2. samtale, vil vi bede dig gennemføre en personprofil-test inden.


Har du spørgsmål?

Så er du velkommen til at kontakte studievejleder Mette Dalgaard Madariaga (tlf.: 4122 7117) eller ressourcedirektør Lars Christian Pedersen (tlf. 4122 7104).

 

Om Maskinmesterskolen i Aarhus

Aarhus Maskinmesterskole udbyder professionsbacheloruddannelsen maskinmester samt akademiuddannelserne automationsteknolog og produktionsteknolog.
 

Vi udbyder vores uddannelser i hjertet af Aarhus, ligesom vi også udbyder maskinmesteruddannelsen i Viborg. Endelig kan vores uddannelser også følges via fjernundervisning.
Med samlet ca. 1.100 studerende er vi den største af landets maritime uddannelsesinstitutioner.

Du kan læse mere om os på: aams.dk