Vil du gøre en forskel for mennesker med spilafhængighed?
Trives du med at levere høj faglig kvalitet i en organisation med stærke værdier og et godt arbejdsmiljø? Så er det måske dig, vi leder efter!
Om stillingen
Novavi har modtaget midler fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet til behandling af mennesker med ludomani og deres pårørende.
Vi trækker på mere end 60 års erfaring med rusmiddelbehandling og står derfor på et solidt fundament af evidensbaserede metoder, forskning og praksiserfaring inden for behandling af afhængighed.
Behandlingen af mennesker med ludomani er allerede en del af Novavis indsats, og du bliver en del af et fagligt stærkt team med mulighed for at præge den fortsatte udvikling af området – samtidig med at du bliver en del af en velfungerende organisation med et stærkt fagligt fællesskab.
Vi leder efter dig, der:
- Har en socialfaglig eller sundhedsfaglig uddannelse, eksempelvis socialrådgiver, pædagog, sygeplejerske eller lignende
- Har erfaring med behandling af afhængighed og gerne kognitiv adfærdsterapi og motivational interviewing
- Trives i mødet med forskellige mennesker og har en høj faglig etik
- Arbejder selvstændigt, men værdsætter det tværfaglige samarbejde
- Er fleksibel i forhold til arbejdssted og transport
Dine arbejdsopgaver
- Terapeutiske og motiverende samtaler – individuelt og i grupper
- Både fysiske og online behandlingsforløb
- Pårørendesamtaler og støtteforløb
- Samarbejde med eksterne aktører om helhedsorienterede indsatser
- Koordination med øvrige enheder i Novavi ved anden afhængighed
- Løbende dokumentation og evaluering af forløb bl.a. ved brug af Feedback Informed Treatment (FIT)
Om os og teamet
Du bliver en del af et tværfagligt team bestående af behandlere, en læge, en psykolog, en sekretær og en enhedsleder.
Din arbejdsuge vil primært foregå i Glostrup, kombineret med enkelte dage i enten Frederikssund, Roskilde eller København.
Derudover er det vigtigt, at du kan varetage online samtaler, da vi behandler mennesker med ludomani fra hele landet. Vi lægger vægt på fleksibilitet og samarbejde i tilrettelæggelsen af arbejdet og den fortsatte udvikling af indsatsen.
Vi vægter fællesskab, faglighed og trivsel højt. Vi arbejder evidensbaseret, holder ugentlige behandlingskonferencer og modtager ekstern supervision, og vi har fokus på kompetenceudvikling.
Praktisk om arbejdstid
- Det samlede ludomanibehandlingstilbud holder åbent alle hverdage.
- Vi holder åbent en-to aftener om ugen.
- Lukket i weekender og på helligdage.
Ansættelsesvilkår
- Tiltrædelse 1. august 2026 eller hurtigst muligt derefter.
- 25-37 timer ugentligt, afhængigt af dine ønsker og muligheder.
- Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst (KL og relevant faglig organisation)
- Teamet har base i Glostrup, men du skal også forvente at varetage behandling fra andre lokationer pt. Frederikssund, Roskilde eller København.
- Uanset arbejdssted vil der være gode transportmuligheder med offentlig transport.
Ansøgning
Send ansøgning, CV og relevante bilag – ansøgningsfristen er den 17.06.26. Vi afholder samtaler om formiddagen den 26.06.26.
Vil du vide mere om stillingen?
Kontakt Isabella Smith Hjortkær, enhedsleder – 51 48 99 79.
Om Novavi
Novavi er en not for profit-fond, der er drevet af visionen om at hjælpe mennesker til ’et liv uden styrende rusmidler’.
Vi tilbyder behandling for alkohol- og stofafhængighed og rådgivning til pårørende og ludomanibehandling. Vores tilgang bygger på faglighed, empati og respekt.
Vi arbejder tæt sammen med kommuner, regioner og andre aktører – og vi prioriterer et fagligt miljø, hvor udvikling og trivsel går hånd i hånd.
Læs mere om os her: novavi.dk
Lyder det som noget for dig?
Læs mere om, hvordan det er at arbejde hos os:
novavi.dk/om-novavi/arbejde-hos-novavi
Vi opfordrer alle til at søge
Vi tror på, at mangfoldighed gør os stærkere. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede kandidater – uanset køn, alder, baggrund eller livssituation – til at søge stillingen.
Vi glæder os til at høre fra dig!