Hos Ung Revers søger vi en erfaren psykoterapeut, der brænder for at skabe trygge relationer med børn, unge og familier, som lever med konsekvenserne af stof- eller alkoholmisbrug.
Vi leder efter et menneske, der møder andre med nærvær, nysgerrighed og faglig styrke. En kollega, der tør tænke nyt, ser muligheder frem for begrænsninger og trives i et arbejdsmiljø, hvor både faglighed, kreativitet og humor har en naturlig plads.
Vil du være med til at gøre en forskel for børn og unge fra 0 – 17 år, der vokser op i familier med stof- eller alkoholmisbrug? Så er det måske dig, Ung Revers søger som psykoterapeut og børnebehandler til vores behandlingscenter i København ved Nørreport Station med opstart 1. oktober 2026.
Om stillingen:
Vores behandlingscenter i København er en udvidelse af vores eksisterende tilbud, hvortil vi pt. søger en behandler, der brænder for at hjælpe børn og unge i alderen 0-17 år med at håndtere misbrugets konsekvenser, herunder støtte forældrene i at støtte deres børn.
Ung Revers er et terapeutisk tilbud til børn og unge, som er vokset op i familier med stof- eller alkoholmisbrug. I forløbene arbejder vi med fokus på tilknytning og mentalisering, narrativer og agenthed ud fra evidensbaserede metoder med fokus på misbrugets konsekvenser. Vi er et landsdækkende tilbud, og behandlingen foregår dels ved fysisk fremmøde i København, dels via online behandlingsforløb. Vi tilbyder individuelle, familie- og gruppeforløb.
Vi er et helhedsorienteret tilbud med et stærkt samarbejde med de øvrige aktører omkring barnet og den unge, herunder kommunen. Ligesom en vigtig del af vores arbejde består i at formidle, oplyse, undervise og tænke kreativt i rekrutteringen af børn og unge til vores tilbud, således at ingen børn og unge står alene uden tilstrækkelig støtte.
Stillingen kræver, at du både kan håndtere det faglige i det terapeutiske arbejde og de mange praktiske opgaver der følger med i en dynamisk afdeling bl.a. rekrutteringsdelen, men ligeledes helt lavpraktiske opgaver. Det er vigtigt, at du er indstillet på at deltage i et positivt, ærligt og velfungerende team, som sætter pris på humor og bakker op om hinandens udfordringer, opgaver og et godt arbejdsklima.
Dine opgaver vil være:
Samtaleforløb for børn og unge under 18 år – familiebehandling herunder behandlingsforløb, der involverer forældre til småbørn, behandling til kommende forældre, individuel behandling og gruppebehandling.
- Online behandlingsforløb til unge (12-17-årige).
- Dokumentation og journalføring.
- Rekrutteringsaktiviteter i form af oplæg og undervisning.
- Samarbejde med kommuner med fokus på forebyggende arbejde og tidlig opsporing.
- Samarbejde med relevante myndigheder om en helhedsorienteret behandlingsindsats.
- Bookning af aftaler med familier, børn og unge via mail, telefon og sms.
- Medansvar for den praktiske daglige drift i forhold til mindre indkøb, oprydning mv.
Vi håber, du kan genkende dig selv
- Du er først og fremmest et menneske, der skaber tryghed.
- Du er varm, autentisk og møder børn, unge og forældre med respekt og oprigtig interesse. Samtidig har du mod på at være kreativ – både i terapirummet og når vi sammen finder nye veje til at nå de børn og familier, der endnu ikke ved, at hjælpen findes.
- Du trives med variation. Den ene dag har du dybe terapeutiske samtaler, den næste holder du oplæg, samarbejder med en kommune eller hjælper med de praktiske opgaver, der får hverdagen til at fungere.
- Du kan arbejde selvstændigt, men ved også, at de bedste resultater skabes sammen.
Vi forventer at du har:
Har en 4-årig psykoterapeutuddannelse (krav). Derudover:
- Har en solid terapeutisk erfaring med familiebehandling og er vant til terapeutiske samtaler med børn og unge.
- Har viden og erfaring i forhold at arbejde med tilknytnings traumer
- Kan tage ansvar, organisere, være selvtilrettelæggende og trives i en selvstændig hverdag.
- Kan tænke kreativt i projektets ønske om at opspore og motivere til brug af vores tilbud.
- Er fortrolig med formidlings- og undervisningsopgaver og kan lide at være den, som fører ordet.
- Har højt engagement og lyst til at bidrage til tryghed og god trivsel.
Om os
Hos Ung Revers bliver du en del af et dynamisk og højt fagligt team med sunde værdier og en god teamspirit. Vi er samlet 23 entusiastiske kollegaer fordelt på 19 terapeuter, en projektsekretær, en kommunikations- og rekrutteringskonsulent, en faglig leder og en projekt- og enhedsleder. Vi har afdelinger i fem byer, hvoraf fire af dem er placeret på Sjælland og en afdeling er placeret i Odense.
Du kommer til at arbejde fra vores forholdsvis nyåbnede afdeling i København, hvor vi aktuelt har fire børne- og ungebehandlere ansat og du bliver en del af et samlet behandlerteam på fem.
Hver anden til tredje fredag mødes vi på tværs af de fem afdelinger til fælles supervision, sparring, faglig forum og personale- og projektmøder.
Vi har fokus på at skabe et nærværende, anerkendende og visionært miljø med et højt fagligt niveau.
Ung Revers er et projekt under Fonden Novavi. Projektet er en del af en national indsats, som skal sikre, at flere børn og unge opvokset i familier med stof- og alkoholmisbrug får behandling. Tilbuddet er gratis og er finansieret af projektmidler fra Socialstyrelsen. Læs mere om Ung Revers på ungrevers.dk.
Vi tilbyder:
- Fælles kompetenceudvikling og supervision.
- Veldefinerede behandlingsforløb med fokus på tilknytning og mentalisering, narrativer og agenthed ud fra evidensbaserede metoder med fokus på misbrugets konsekvenser.
- Fagligt netværk og sparring med de øvrige kolleger i Ung Revers.
- Et team af engagerede, dygtige kolleger og en varm uformel omgangstone.
- At blive en del af en større organisation med mange forskellige ydelser og opgaver.
- Et arbejdsmiljø, der lægger vægt på samarbejde, udvikling og faglig sparring.
- En hverdag med stor grad af selvstændighed, indflydelse og kreativitet.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er med opstart 1. oktober 2026. Stillingen er på 37 timer ugentligt og er tidsbegrænset til og med udgangen af 2028 (med mulighed for forlængelse jf. Socialstyrelsens projektperioder).
Arbejdet er inden for normal arbejdstid med én lang dag om ugen til kl. 18.00, og du skal derfor være indstillet på aftenarbejde.
Løn og øvrige ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst mellem KL og den relevante faglige organisation.
Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker at vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte:
Ansøgning
Send din ansøgning, CV, uddannelsesbevis og anden relevant dokumentation via vores online rekrutteringssystem senest 9. august 2026.
Vi afholder 1. jobsamtale d. 17. august og 2. jobsamtale d. 20. august.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ung Revers er puljefinansieret af Social- og Boligstyrelsen og har eksisteret i 10 år. Vi er fysisk placeret i Frederikssund, København, Glostrup, Roskilde og Odense og tilbyder derudover onlinebehandling. I dag beskæftiger vi 22 medarbejdere med specialiseret viden og erfaring inden for terapeutisk arbejde med børn og unge fra familier præget af misbrug.
Ung Revers er en del af Fonden Novavi, Danmarks største private aktør inden for alkohol- og stofbehandling, med mere end 60 års erfaring i behandling og forebyggelse af misbrug. Fonden Novavis overordnede målsætning er at støtte mennesker i at leve et liv uden styrende rusmidler.
Udover Ung Revers varetager Fonden Novavi alkoholbehandling for 20–25 % af alle borgere i behandling i Danmark, fordelt på otte afdelinger på Sjælland. Derudover tilbyder vi behandling af stofrelaterede problematikker, driver et pensionat for hjemløse, foretager ludomanibehandling og står for misbrugsbehandlingen i 22 fængsler og arresthuse i samarbejde med Kriminalforsorgen – på Sjælland og Fyn.
Fonden Novavi deltager desuden aktivt i forskningsprojekter i samarbejde med bl.a. Rigshospitalet og Statens Institut for Folkesundhed, med henblik på at styrke den faglige udvikling og dokumentation af effektive indsatser.
Læs mere om Ung Revers på ungrevers.dk eller Fonden Novavi på novavi.dk.