Har du en socialpædagogisk, social- eller sundhedsfaglig uddannelse og erfaring med rusmiddelbehandling ? Vil du arbejde i et dynamisk miljø, hvor du kan være med til at skabe positive forandringer for indsatte med problemer med rusmidler? Så er dette måske noget for dig.
Om stillingen
Fonden Novavi varetager den samlede rusmiddelbehandling i Søbysøgård Fængsel, Udslusningsfængslet Kværndrup, samt Svendborg og Assens arrest. Vores behandling omfatter både ambulant behandling og efterbehandling.
Vi har stilling ledig fra 1. november 2026 og du bliver en del af et fagligt stærkt og dedikeret behandlerteam på i alt 6 medarbejdere.
Dine hovedopgaver vil være:
- Motiverende samtaler
- Individuelle samtaleforløb og gruppeforløb
- Psykoedukation
- Journalføring og dokumentation
- Samarbejde med Assens arrests og Søbysøgårds medarbejdere med fokus på at understøtte en helhedsorienteret behandlingsindsats.
I Novavi anvender vi en række forskellige metoder med hovedvægt på kognitiv terapi, Motivational Interviewing (MI), Mindfulness Based Relapse Prevention og en systemisk familieorienteret tilgang. Det er derfor en fordel hvis du kendskab til og erfaring med at anvende flere af disse metoder.
Vi søger dig der:
- Har relevant socialpædagogisk, social- eller sundhedsfagliguddannelse, gerne med erfaring fra rusmiddelbehandling
- Trives med både individuelle samtaler og gruppebehandling
- Lyst til at arbejde både selvstændigt og tværfagligt og kan bidrage tydeligt med din egen faglighed
- Er omstillingsparat, samarbejdsorienteret og engageret i at udvikle dine kompetencer
- Kommunikerer klart, både mundtligt og skriftligt, og møder andre med en anerkendende tilgang.
- Har drive og ønsker at bidrage til både faglig kvalitet og et godt arbejdsmiljø
- Kan se dig selv i en dagligdag, hvor du møder ind på 2 forskellige matrikler i løbet af en uge.
- Kan se det meningsfulde i at samarbejde bredt med forskellige faggrupper i både fængsel og arrest
Hvem er vi?
Fonden Novavi har, som Danmarks største private udbyder af alkohol- og stofbehandling, lang erfaring med behandling og forebyggelse af misbrug. Vores indsatser har som mål, at alle skal kunne leve et liv uden styrende rusmidler.
Som behandlingstilbud værdsætter vi et nærværende, anerkendende og visionært miljø præget af høj faglighed og et sundt arbejdsmiljø.
Vi har fokus på, at de, der er i vores behandlingstilbud, til enhver tid får velkvalificeret behandling med respekt og omsorg for den enkelte.
Vi tilbyder:
- En dynamisk arbejdsplads i en organisation med engagerede kolleger og en uformel omgangstone
- Faglig udvikling og strukturerede supervisionsforløb.
- Et arbejde med mening, hvor du vil kunne gøre en positiv forskel for mange menneskers livskvalitet.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer og ønskes besat snarest muligt eller senest 1. november 2026.
Løn og ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem KL og den relevante faglige organisation.
Ansøgning
Send os din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation via vores online rekrutteringssystem senest den 17. september 2026. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 22. septebmer 2026. Samtalerne afholdes hos Novavi i Søbysøgård Fængsel.
Du er velkommen til at kontakte enhedschef Sofie Bonde Nielsen på tlf. 20734619 eller chef for Novavi KRIM Anya Wærum på tlf. 29137826 for at høre mere om stillingen.
Om Novavi
Novavi er en not for profit-fond med visionen om “et liv uden styrende rusmidler”.
Vi tilbyder behandling for alkohol- og stofafhængighed, rådgivning til pårørende og ludomanibehandling. Vores arbejde bygger på faglighed, empati og respekt, og vi samarbejder tæt med kommuner, regioner og andre aktører.
Hos os skal høj faglighed gå hånd i hånd med udvikling, trivsel og et godt arbejdsmiljø.
Læs mere om Novavi og om at arbejde hos os på novavi.dk/om-novavi/arbejde-hos-novavi/
Vi opfordrer alle til at søge
Vi tror på, at mangfoldighed gør os stærkere. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater – uanset køn, alder, baggrund eller livssituation – til at søge stillingen.
Vi glæder os til at høre fra dig!