Har du lyst til at bruge din sygeplejefaglighed i et arbejde, hvor relationer, behandling og faglighed går hånd i hånd – og hvor du kan gøre en mærkbar forskel for mennesker med alkoholproblemer?
Vi opnormerer i Novavi København og søger derfor en sygeplejerske, der har lyst til at blive en del af vores engagerede og tværfaglige team.
Om jobbet
Hos os får du en hverdag, hvor du både bruger din sygeplejefaglige viden og dine terapeutiske kompetencer. Du kommer til at arbejde tæt sammen med mennesker, der ønsker at skabe forandring i deres liv – og relationen til den enkelte patient er en central del af behandlingen.
Lidt om os
I Novavi København er vi et lille team med tre behandlere og en behandlerassistent med sekretærfunktion. Derudover har vi en tilknyttet læge og en enhedsleder. Vi arbejder tæt sammen på tværs af fagligheder og lægger vægt på faglig sparring, godt kollegialt samarbejde og plads til humor. Hos os bliver du en del af et mindre team, hvor man kender hinanden og hjælper hinanden i hverdagen.
Det får du hos os
- En varieret arbejdsdag med terapeutiske samtaler og sygeplejefaglige opgaver
- Tæt tværfagligt samarbejde med behandlere, læge, behandlerassistent og enhedsleder
- Ugentlig behandlingskonference og månedlig supervision
- Mulighed for faglig udvikling inden for bl.a. kognitiv adfærdsterapi, motiverende samtale og FIT
- Et arbejdsmiljø med høj faglighed, godt kollegaskab og plads til humor
Hvem er du?
Du behøver ikke allerede at være ekspert i alkoholbehandling. Erfaring med alkoholbehandling, psykiatri eller terapeutisk arbejde er en fordel – men ikke et krav.
Det vigtigste for os er, at du er nysgerrig på mennesker, møder dem åbent, respektfuldt og uden fordomme, og har lyst til både at udvikle dig fagligt og bidrage til fællesskabet.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer og geografisk placeret tæt ved Nørreport Station i København, i Nørre Voldgade 90.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Du skal være indstillet på at arbejde 2 dage om ugen til kl. 19.00.
Løn og øvrige ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst med KL.
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og relevant dokumentation via vores online rekrutteringssystem.
Vi holder løbende ansættelsessamtaler.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedsleder Jane Gade på tlf. 40 91 47 23 eller mail jane@novavi.dk.
Om Novavi
Novavi er en not for profit-fond med visionen om “et liv uden styrende rusmidler”.
Vi tilbyder behandling for alkohol- og stofafhængighed, rådgivning til pårørende og ludomanibehandling. Vores arbejde bygger på faglighed, empati og respekt, og vi samarbejder tæt med kommuner, regioner og andre aktører.
Hos os skal høj faglighed gå hånd i hånd med udvikling, trivsel og et godt arbejdsmiljø.
Læs mere om Novavi og om at arbejde hos os på novavi.dk/om-novavi/arbejde-hos-novavi/
Vi opfordrer alle til at søge
Vi tror på, at mangfoldighed gør os stærkere. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater – uanset køn, alder, baggrund eller livssituation – til at søge stillingen.
Kunne du se dig selv hos os? Så glæder vi os til at høre fra dig!