1 erfaren børne- og ungeterapeut søges til nyt behandlingscenter i Ung Revers Odense

Vil du være med til at gøre en forskel for børn og unge mellem 0-17 år, der vokser op i familier med stof- eller alkoholmisbrug? 

 

Vi udvider vores eksisterende tilbud med en helt ny afdeling i København samt med en opnormering af afdelingen i Odense, hvorfor vi aktuelt søger en behandler i Odense, der brænder for at hjælpe børn og unge med at håndtere misbrugets konsekvenser, herunder støtte forældrene i at støtte deres børn.

 

Om stillingen:
Ung Revers er et terapeutisk tilbud til børn og unge, som er vokset op i familier med stof- eller alkoholmisbrug. I forløbene arbejder vi med fokus på tilknytning og mentalisering, narrativer og agenthed ud fra evidensbaserede metoder med fokus på misbrugets konsekvenser. Vi er et helhedsorienteret tilbud og har derfor et stærkt samarbejde med de øvrige aktører omkring barnet og den unge, herunder kommunen.

 

Vi ønsker ikke, at børn og unge står alene uden tilstrækkelig støtte. En vigtig del af vores arbejde består derfor i at formidle, oplyse, undervise og tænke kreativt i rekrutteringen af børn og unge til vores tilbud.

 

Da vi er et landsdækkende tilbud, vil behandlingen dels foregå ved fysisk fremmøde, dels via online behandlingsforløb. Vi tilbyder individuelle, familie- og gruppeforløb.

 

Vores Ung Revers afdeling i Odense består i dag af 4 behandlere, som du vil komme til at dele hverdag med. I Ung Revers bliver du en del af et professionelt og motiveret team på i alt 18 terapeuter, som tilbyder samtaleforløb for børn og unge op til 25 år fordelt over ni lokationer. Du og dine kollegaer deltager i fælles kompetenc­eudvikling, supervision, projekt- og personalemøder samt sociale arrangementer.


Dine opgaver vil være:

Vi forventer, at du:

 

Om os
Vores eksisterende Ung Revers består samlet af 18 terapeuter, en projekt- og enhedsleder samt en faglig leder. Vi har afdelinger i ni byer, hvoraf otte af dem er placeret på Sjælland og en afdeling er placeret i Odense.

 

Hver anden til tredje fredag mødes vi på tværs af de ni afdelinger til fælles supervision, sparring og personale- og projektmøder. Vi har fokus på at skabe et nærværende, anerkendende og visionært miljø med et højt fagligt niveau.

 

Ung Revers er et projekt under Fonden Novavi. Projektet er en del af en national indsats, som skal sikre, at flere børn og unge opvokset i familier med stof- og alkoholmisbrug får behandling. Tilbuddet er gratis og er finansieret af projektmidler fra Socialstyrelsen. Læs mere om Ung Revers på ungrevers.dk.

 

Vi tilbyder:

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 37 timer ugentligt og er tidsbegrænset til og med udgangen af 2028 med mulighed for forlængelse jf. Socialstyrelsens projektperioder.

Arbejdet er indenfor normal arbejdstid, men med en lang dag om ugen til kl. 18.00, og du skal derfor være indstillet på aftenarbejde.

 

Løn og øvrige ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst mellem KL og den relevante faglige organisation.

 

Læs mere om at arbejde i Novavi her: novavi.dk/om-novavi/arbejde-hos-novavi/

 

Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker at vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte:

Ansøgning
Send din ansøgning, CV, uddannelsesbevis og anden relevant dokumentation via vores online rekrutteringssystem senest 28. maj 2025.

Vi afholder 1. jobsamtale d. 11. juni og 2. jobsamtale d. 17. juni med opstart 1. september 2025.

 

Om Novavi

Novavi er en not for profit-fond, der i mere end 60 år har hjulpet mennesker til ’et liv uden styrende rusmidler’.  Vi tilbyder behandling af alkohol- og stofafhængighed samt forebyggende indsatser og rådgivning. Vi arbejder tæt sammen med kommuner, regioner og andre samarbejdspartnere for at sikre den bedste hjælp til vores patienter og deres pårørende.

 

Vores tilgang er baseret på faglighed, empati og respekt, og vi stræber konstant efter at forbedre vores behandlingstilbud. Vores medarbejdere er vores vigtigste ressource, og vi prioriterer et stærkt fagligt miljø med fokus på udvikling, sparring og trivsel.

Læs mere om Novavi her: Misbrugsbehandling hos Novavi.dk

 

Vi opfordrer alle til at søge

Hos Novavi tror vi på, at mangfoldighed og forskellige perspektiver gør os stærkere. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksuel orientering eller handicap til at søge stillingen. Det vigtigste for os er, at du har de rette kompetencer og et engagement for vores arbejde.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.