Tre erfarne børne- og ungeterapeuter søges til nyt behandlingscenter i Ung Revers København

Vil du være med til at gøre en forskel for børn og unge, der vokser op i familier med stof-

eller alkoholmisbrug? 

 

Vil du være med til at starte vores nye behandlingscentre op, så vi er helt klar til at tage imod børn og unge fra 0 – 17 år?

 

Så er det måske dig, Ung Revers søger som børne- og ungeterapeut til vores nye behandlingscenter i København ved Nørreport Station.


Om stillingen:
Vores nye behandlingscenter i København er en udvidelse af vores eksisterende tilbud, hvortil vi pt. søger tre behandlere, der brænder for at hjælpe børn og unge i alderen 0-17 år med at håndtere misbrugets konsekvenser, herunder støtte forældrene i at støtte deres børn.

 

Ung Revers er et terapeutisk tilbud til børn og unge, som er vokset op i familier med stof- eller alkoholmisbrug. I forløbene arbejder vi med fokus på tilknytning og mentalisering, narrativer og agenthed ud fra evidensbaserede metoder med fokus på misbrugets konsekvenser. Vi er et landsdækkende tilbud, og behandlingen foregår dels ved fysisk fremmøde, dels via online behandlingsforløb. Vi tilbyder individuelle, familie- og gruppeforløb.

 

Vi er et helhedsorienteret tilbud med et stærkt samarbejde med de øvrige aktører omkring barnet og den unge, herunder kommunen. Ligesom en vigtig del af vores arbejde består i at formidle, oplyse, undervise og tænke kreativt i rekrutteringen af børn og unge til vores tilbud, således at ingen børn og unge står alene uden tilstrækkelig støtte.

 

Stillingen kræver, at du både kan håndtere det faglige i behandlingsdelen og de mange praktiske opgaver der følger med i en nyopstartet afdeling bl.a. rekrutteringsdelen, men ligeledes helt lavpraktiske opgaver. Det er vigtigt, at du er indstillet på at deltage i etableringen af et positivt, ærligt og velfungerende team, som bakker op om hinandens udfordringer, opgaver og et godt arbejdsklima.


Dine opgaver vil være:

Vi forventer, at du:

 

Om os

Vores eksisterende Ung Revers består samlet af 18 terapeuter, en projekt- og enhedsleder samt en faglig leder. Vi har afdelinger i ni byer, hvoraf otte af dem er placeret på Sjælland og en afdeling er placeret i Odense.

 

Du kommer til at arbejde fra vores helt nyåbnede afdeling i København, hvor vi aktuelt har to børne- og ungebehandlere ansat og du bliver en del af et samlet behandlerteam på fem.

 

Hver anden til tredje fredag mødes vi på tværs af de ni afdelinger til fælles supervision, sparring og personale- og projektmøder.

 

Vi har fokus på at skabe et nærværende, anerkendende og visionært miljø med et højt fagligt niveau.

 

Ung Revers er et projekt under Fonden Novavi. Projektet er en del af en national indsats, som skal sikre, at flere børn og unge opvokset i familier med stof- og alkoholmisbrug får behandling. Tilbuddet er gratis og er finansieret af projektmidler fra Socialstyrelsen. Læs mere om Ung Revers på ungrevers.dk.

 

Vi tilbyder:

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 37 timer ugentligt og er tidsbegrænset til og med udgangen af 2028 med mulighed for forlængelse jf. Socialstyrelsens projektperioder.

Arbejdet er inden for normal arbejdstid, men med en lang dag om ugen til kl. 18.00, og du skal derfor være indstillet på aftenarbejde.

 

Løn og øvrige ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst mellem KL og den relevante faglige organisation.

 

Læs mere om at arbejde i Novavi her: novavi.dk/om-novavi/arbejde-hos-novavi/

 

Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker at vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte:

Ansøgning
Send din ansøgning, CV, uddannelsesbevis og anden relevant dokumentation via vores online rekrutteringssystem senest 28. maj 2025. Vi afholder 1. jobsamtale d. 10. juni og 11. juni og 2. jobsamtale d. 17. juni med opstart 1. september 2025.

 

Om Novavi

Novavi er en not for profit-fond, der i mere end 60 år har hjulpet mennesker til ’et liv uden styrende rusmidler’.  Vi tilbyder behandling af alkohol- og stofafhængighed samt forebyggende indsatser og rådgivning. Vi arbejder tæt sammen med kommuner, regioner og andre samarbejdspartnere for at sikre den bedste hjælp til vores patienter og deres pårørende.

 

Vores tilgang er baseret på faglighed, empati og respekt, og vi stræber konstant efter at forbedre vores behandlingstilbud. Vores medarbejdere er vores vigtigste ressource, og vi prioriterer et stærkt fagligt miljø med fokus på udvikling, sparring og trivsel.

Læs mere om Novavi her: Misbrugsbehandling hos Novavi.dk

 

Vi opfordrer alle til at søge

Hos Novavi tror vi på, at mangfoldighed og forskellige perspektiver gør os stærkere. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksuel orientering eller handicap til at søge stillingen. Det vigtigste for os er, at du har de rette kompetencer og et engagement for vores arbejde.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.