Har du en socialpædagogisk, social- eller sundhedsfaglig uddannelse og erfaring med rusmiddelbehandling og kriminel livsstil ? Vil du arbejde i et dynamisk miljø, hvor du kan være med til at skabe positive forandringer for indsatte med problemer med rusmidler? Så er dette noget for dig.
Om stillingen
Fonden Novavi står for rusmiddelbehandlingen i flere fængsler og arresthuse, herunder Helsingør, Hillerød og Frederikssund arrester, samt Horserød fængsel. Vores behandling omfatter både ambulant behandling og døgnbehandling. Du bliver en del af et fagligt kompetent og dedikeret behandlerteam på i alt 8 medarbejdere, hvor din indsats gør en reel forskel.
Dine hovedopgaver vil være:
- Individuelle samtaler samt gruppeforløb
- Psykoedukation
- Journalføring og dokumentation
- Tæt samarbejde med kriminalforsorgen
I Novavi anvender vi en række forskellige metoder med hovedvægt på kognitiv terapi, Motivational Interviewing (MI), Mindfulness Based Relapse Prevention og en systemisk familieorienteret tilgang. Du skal derfor have kendskab til og erfaring med at anvende flere af disse metoder.
Vi søger dig der:
- Har relevant socialpædagogisk, social- eller sundhedsfagliguddannelse, gerne med erfaring fra rusmiddelbehandling, og erfaring med mennesker der har en kriminel livsstil
- Trives med både gruppebehandling og individuelle samtaler, med mennesker i en sårbar situation
- Har lyst til at arbejde både selvstændigt og tværfagligt og kan bidrage tydeligt med din egen faglighed
- Er omstillingsparat, samarbejdsorienteret og engageret i at udvikle dine kompetencer
- Kommunikerer klart, både mundtligt og skriftligt, og møder andre med en anerkendende tilgang.
- Har drive og ønsker at bidrage til både faglig kvalitet og et godt arbejdsmiljø
Hvem er vi?
Fonden Novavi har, som Danmarks største private udbyder af alkohol- og rusmiddelbehandling, lang erfaring med behandling og forebyggelse af uhensigtsmæssigt rusmiddel brug. Vores indsatser har som mål, at alle skal kunne leve et liv uden styrende rusmidler.
Som behandlingstilbud værdsætter vi et nærværende, anerkendende og visionært miljø præget af høj faglighed og et sundt arbejdsmiljø.
Vi har fokus på, at de, der er i vores behandlingstilbud, til enhver tid får velkvalificeret behandling med respekt og omsorg for den enkelte.
Vi tilbyder:
- En dynamisk arbejdsplads i en organisation med engagerede kolleger og en uformel omgangstone
- Faglig udvikling og strukturerede supervisionsforløb.
- Et arbejde med mening, hvor du vil kunne gøre en positiv forskel for mange menneskers livskvalitet.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er et barselsvikariat på 12 måneder med god mulighed for forlængelse.
Stillingen er på 37 timer ugentligt, og ønskes besat pr. 1. august 2025. Din arbejdsplads vil være fordelt over flere matrikler.
Løn og ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem KL og den relevante faglige organisation.
Det kræver en ren straffeattest at blive godkendt til at arbejde i Novavi Krim.
Du kan også læse mere om at være medarbejder i Novavi på https://novavi.dk/om-novavi/arbejde-hos-novavi/
Ansøgning
Send os din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation via vores online rekrutteringssystem senest den 6. juni 2025. Samtalerne afholdes hos Novavi Peter Bangs Vej 7A, 2000 Frederiksberg
Du er velkommen til at kontakte chef for Novavi KRIM Anya Wærum på tlf. 29137826 eller enhedsleder Line Greve på tlf. 72552095 for at høre mere om stillingen.
Om Novavi
Novavi er en not for profit-fond, der i mere end 60 år har hjulpet mennesker til ’et liv uden styrende rusmidler’. Vi tilbyder behandling af alkohol- og stofafhængighed samt forebyggende indsatser og rådgivning. Vi arbejder tæt sammen med kommuner, regioner og andre samarbejdspartnere for at sikre den bedste hjælp til vores patienter og deres pårørende.
Vores tilgang er baseret på faglighed, empati og respekt, og vi stræber konstant efter at forbedre vores behandlingstilbud. Vores medarbejdere er vores vigtigste ressource, og vi prioriterer et stærkt fagligt miljø med fokus på udvikling, sparring og trivsel.
Læs mere om Novavi her: Rusmiddelbehandling hos Novavi.dk
Vi opfordrer alle til at søge
Hos Novavi tror vi på, at mangfoldighed og forskellige perspektiver gør os stærkere. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksuel orientering eller handicap til at søge stillingen. Det vigtigste for os er, at du har de rette kompetencer og et engagement for vores arbejde.
Vi glæder os til at høre fra dig.