Hos GMB Entreprenør er vi på udkig efter en dygtig maskinfører, der har erfaring med at føre en 15 tons gummiged. Som maskinfører vil du komme til at køre på vores byggepladser rundt omkring i Danmark og hjælpe os med at gøre klar til nybyggeri.
Hvem er den person vi leder efter?
Dine arbejdsopgaver
Din hverdag kommer hovedsageligt til at bestå af:
- Kørsel med gummiged
- Byggemodning
- Klargøring til belægning samt udlægning af muld
- Flytning af jord, sand, rør mv.
- At holde pladsen pæn og ryddelig
Dine kompetencer
Vi forventer, at du har erfaring fra entreprenørbranchen, og erfaring med kørsel af en 15 tons gummiged. Derudover ser vi gerne, at du:
- Har fokus på høj kvalitet
- Formår at arbejde selvstændigt og ansvarsfuldt
- Har kørekort B
- Har erfaring med at aflæse en tegning og arbejde ud fra den
- Er mødestabil og udfører et godt stykke arbejde i et stabilt tempo
- Behersker dansk i skrift og tale
- Er udadvendt, har godt humør og en positiv indstilling
Hvem er vi?
GMB Entreprenør ApS holder til i Fårvang, 20 km nordøst for Silkeborg, og vi beskæftiger os primært med opgaver inden for beton-, jord- og kloakarbejde på række- og punkthusprojekter samt belægningsarbejde ved etablering af boligveje, parkeringsarealer og stisystemer til disse projekter. Hos os går vi meget op i at hjælpe hinanden, så vi i fællesskab får løst opgaverne på den bedste måde.
GMB er en nyopstartet koncern, som omfatter ejendomsadministration, motorsportshold, entreprenør og elementfabrik. Vores nye kollega vil blive en del af en dynamisk organisation, hvor hver dag byder på nye udfordringer og muligheder, og hvor det kollegiale sammenhold vægtes højt. Vi har et fladt hierarki og en uformel omgangstone.
Vi tilbyder dig
- En alsidig og spændende hverdag
- Friske og humørfyldte kollegaer
- God pensionsordning og sundhedsforsikring
- En fast fuldtidsstilling, 37 timer om ugen
- Løn efter kvalifikationer
Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Anne Nybye Bendixen på tlf. 54 34 65 10.
Send os en kort ansøgning og CV ved at klikke på ”Søg jobbet” nederst på siden. Samtaler vil afholdes løbende indtil stillingen er besat.
Vær opmærksom på, at vi kun behandler ansøgninger, der uploades via ”Søg jobbet” nedenfor.