Gymnasiet HHX Ringkøbing er et moderne og dynamisk gymnasium præget af høj faglighed og gode personlige udviklingsmuligheder. Vi har sammen med vores engagerede og kreative undervisere skabt et studiemiljø, der sætter fokus på det hele menneske og en åben og direkte dialog.
Har du lyst til både at støtte de unge elever til at gennemføre en gymnasial uddannelse samt arbejde med skolens generelle studiemiljø, så er det måske lige netop dig, som vi leder efter. Gymnasiet HHX Ringkøbing søger en kollega med pædagogisk og faglig indsigt til opstart den 1. august 2025.
Om stillingen
Det er først og fremmest vigtigt for os, at du brænder for at arbejde med unge mennesker. Du har kompetencer indenfor pædagogik og uddannelse. Du er vant til at arbejde tværfagligt med lærere, ledelse og elever i forhold til at hjælpe eleverne med planlægning og disponering af deres studie samt andre udfordringer, der har betydning for deres skolegang. Dit arbejde består derfor i både at understøtte eleverne i forhold til de udfordringer, der opstår, så eleven trives og udvikler sig både fagligt, personligt og socialt, og du vil derudover også skulle undervise. Afvikling af diverse workshops for elever og lærere ift f.eks eksamensangst og diagnoser indgår også som en del af arbejdet.
I stillingen indgår også udvikling af aktiviteter i forhold til at øge kendskabet til vores gymnasium og studiemiljø med henblik på at gøre skolen endnu mere attraktiv for nuværende samt kommende elever.
Din profil
- Du har faglig kompetence til at kunne varetage undervisning på gymnasieniveau.
- Du har tidligere arbejdet i en vejlederfunktion.
- Du er vant til studiestøttende samtaler med både elever og forældre.
- Du er struktureret i forhold til elevernes personlige, sociale og faglige progression.
- Mestringsstrategier for de enkelte elever.
- Sparring med lærere i forhold til forskellige undervisningssituationer.
- Kendskab til ordblindhed og elever med diagnoser.
- Iderig og udviklingsorienteret i forhold til udvikling af studiemiljø i forhold til tiltrækning af nye elevgrupper til handelsgymnasiet.
- Som person er du engageret, positiv og har et godt humør Du brænder for at skabe et godt gymnasium sammen med kollegaer og elever.
Ansættelsesforhold
Vi kan tilbyde dig en spændende arbejdsplads med dejlige kollegaer og elever. Stilling er en 37-timers stilling, og ansættelsen sker på overenskomstvilkår. Ferie afholdes i perioden, hvor resten af organisationen afholder ferie.
Vil du vide mere?
Du er altid velkommen til at kontakte Elisabeth E. Hattens, Rektor på tlf. 2013 3780 for yderlig information om stillingen.
Ansøgningsfrist
Send snarest og senest fredag den 20. juni 2025 din ansøgning og cv via vores hjemmeside på Ledige stillinger | UCRS eller via www.jobnet.dk. Der modtages kun ansøgninger via disse to kanaler.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.