Skolehjemsvagt til Skolehjemmet på UCRS

Skolehjemsvagt til Skolehjemmet på UCRS

Vi er i en rivende udvikling på vores skolehjem på UCRS, og søger derfor flere medarbejdere til Skolehjemmet.

Vi mangler en fast vagt og et par afløsere til vores skolehjem, som vokser meget for tiden.

Vi har ca 250 elever boende på Skolehjemmet, og som skolehjemsassistent, får du et stort ansvar for elevernes trivsel.

Som skolehjemsassistent er du med til at motivere eleverne til at tage initiativer og til at deltage aktivt i aktiviteter på Skolehjemmet og i nærområdet.

Som person skal du være empatisk, og du skal være god til den svære samtale med elever, og generelt have en anerkendende tilgang til eleverne og deres situation.

Du kommer til at indgå i et team med ca. 10 medarbejdere, og der forekommer skiftende arbejdstider, herunder nattevagter og weekendvagter.

Det vil være en fordel hvis du har kørekort og egen bil til rådighed.

Den forventede arbejdstid vil være mellem 8 og 15 timer pr. uge, og aflønning sker efter gældende overenskomst og efter principperne for Ny Løn samt en pensionsordning.

Send snarest og senest den 15. november 2025 din ansøgning og cv via vores hjemmeside på Ledige stillinger | UCRS  eller via www.jobnet.dk. Der modtages kun ansøgninger via disse to kanaler.

Stillingen ønskes besat pr. 1. december 2025, eller når vi har fundet den rigtige.

Ønsker du at høre mere om stillingen, kan du kontakte uddannelseschef og skolehjemsleder Kjeld K. Fisker på kkf@ucrs.dk eller mobil 61373397.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.