Er du teknisk stærk, løsningsorienteret og motiveres du af at lede komplekse rør projekter indenfor industrien, med fokus på kvalitet, økonomi og stramme tidsplaner?
Om stillingen
Du vil blive medlem af 3WIS' projektledelsesteam og blive ansvarlig for ledelsen af vores netop vundne rammeaftale på kraftvarmeværker. Opgaven vil primært bestå i projektledelse af opgaver indenfor rør og montage projekter på Fjernvarme Fyn´s installationer. Du vil have direkte kontakt med kunden og sørge for at 3WIS leverer services af høj kvalitet i overensstemmelse med specifikationer, budget og deadline. Du vil samtidig også være budget- og kontraktansvarlig, samt planlægning af indkøb, ressourcer og daglig koordinering internt og eksternt.
Din baggrund
Som kandidat til dette job forventer vi, at du:
- Har en bachelorgrad som maskiningeniør eller maskinmester
- Har minimum 3 års relevant erhvervserfaring
- Du har en håndværksmæssig uddannelse inden for smedefaget
- Har en pragmatisk og praktisk tilgang til løsninger
På et personligt plan har du en pragmatisk og praktisk tilgang til problemløsning. Derudover skal du have en solid forretningsforståelse og forstå de planlægningsmæssige, tekniske og finansielle aspekter i et velafviklet projekt.
Om 3WIS
3WIS er en global virksomhed, der tilbyder ingeniørydelser, onsite svejse- og NDT-inspektioner samt svejsereparationer og retrofit af vindmøller. Vind industrien er det største forretningsområde, men hjælper også kunder inden for marine- og energisektoren, hvor bl.a. denne rammeaftale er et vigtigt bidrag hertil.
Som en del af vores fremtidige strategi vil vi gerne tilbyde vores kunder endnu mere support, når der opstår on-site problemer. Det betyder, at vi udvider vores ekspertiseområde, så vi fremover også vil tilbyde ingeniørydelser og -løsninger indenfor konstruktion, svejseteknik og end-to-end projektledelse. Med disse tilføjelser stræber vi efter at løfte vores kompetenceniveau fra en serviceleverandør til at være en leverandør af komplette løsninger, der kan bidrage med og levere alt fra årsagsanalyse, metodevalidering til færdig implementeret løsning.
Vi tilbyder
Vi tilbyder en nyoprettet stilling i en organisation i vækst, hvor du får stor indflydelse på dit eget arbejde. Vi har en stærk virksomhedskultur, hvor personlig- og faglig udvikling vægtes højt. Arbejdsklimaet er afslappet og løsningsorienteret baseret på samarbejde og et stærkt teamwork.
Du vil arbejde fra vores kontor og værksted i Munkebo, enten på fuld tid eller i en hybridansættelse, afhængigt af præferencer og projektaktiviteter.
Løn i overensstemmelse med erfaring og kvalifikationer.
Du skal forvente op til 20 rejsedage om året.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte COO, Daniel Stenstrup Rasmussen + 45 20 27 79 51 / dsr@3wis.dk