Uddannelsespolitisk konsulent

FH søger en ny kollega, der vil være med til at styrke uddannelsesmulighederne for landets lønmodtagere, og som vil bidrage til at sikre fagligt stærke professionsuddannede til vores daginstitutioner, skoler, sundhedsvæsen og resten af de mange vigtige nøglefunktioner i velfærden.

 

Du vil få ansvar for FH’s arbejde med særligt de offentligt rettede videregående uddannelser samt forskning, men vil forventes at bidrage til opgaver på tværs af de skole- og uddannelsespolitiske dagsordener og FH’s politisk prioriterede målsætninger i øvrigt.

Om jobbet

Som uddannelsespolitisk konsulent har du ansvaret for at udvikle, drive og interessevaretage på vegne af FH på et eller flere uddannelsespolitiske områder. Det sker i et tæt og tillidsfuldt samarbejde med den ansvarlige valgte politiker på området, dine kolleger samt ved løbende dialog med og inddragelse af FH’s medlemsorganisationer, som repræsenterer de forskellige faggrupper på området.

 

Du vil bl.a. skulle:

Jobbet er forankret i FH’s afdeling for Politik og Analyse – i team Uddannelse og Arbejdsmarked. Du vil få engagerede kollegaer med høj faglig ekspertise, løbende sparring og nye udviklingsmuligheder.

Om dig

Du har en relevant uddannelse på kandidatniveau eller besidder tilsvarende kvalifikationer. Derudover kommer du med bl.a.:

Hvis du vil høre nærmere om jobbet, kan du kontakte uddannelses- og arbejdsmarkedspolitisk chef Alexander Thorvaldsen på tlf. nr. 28120361 eller e-mail alt@fho.dk.

Løn og ansættelsesforhold

Du bliver ansat på flydende tid, og du vil hovedsagelig skulle arbejde inden for vores kontortid. Vi forventer, at du er flek­sibel, når der er brug for din arbejdskraft og kompetencer på andre tidspunkter. Fleksibilite­ten går selvfølgelig begge veje.

 

Du bliver ansat i henhold til intern konsulentoverenskomst.

 

Vi vil gerne have jobbet besat til den 1. oktober 2025.

Ansøgning

Skriv en ansøgning der fortæller, hvem du er, hvad du kan, og hvorfor du gerne vil arbejde i FH. Send din ansøgning senest den 16. august 2025 via siden her.

 

Vi forventer at holde samtaler i uge 34 og 35.

 

Vi betragter mangfoldighed som en styrke og lægger vægt på at have et arbejdsmiljø, der følger med tiden og bruger alles ressourcer optimalt og ordentligt. Vi arbejder for, at vores medarbejdersammensætning afspejler det samfund, vi er en del af, og alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge jobbet.

Om FH

I FH bliver du en del af en arbejdsplads, hvor fællesskab, faglighed og indflydelse går hånd i hånd. Vi er Danmarks største og stærkeste tværfaglige fællesskab og organiserer 62 faglige organisationer, der repræsenterer mere end 1,3 millioner lønmodtagere – og vi gør det med respekt, samarbejde og højt til loftet.

På samme tid er vi kendt og respekteret for at tage ansvar for samfundsproblemer og -løsninger – og fælles for os, dine kommende kollegaer, er, at vi alle brænder for at gøre en forskel – i tæt samarbejde og med blik for at påvirke det danske samfund.

 

Vi holder til i FH-huset på Islands Brygge i København – lige ud til vandet, hvor Bryggebroen rammer Islands Brygge.

Læs mere om os på www.fho.dk, Instagram: FHdanmark, facebook.com/FHdanmark og TikTok: FHdanmark.