Fagbevægelsen Hovedorganisation søger ungdomskoordinator med ansvar for Hovedstaden og Sjælland

Vil du være med til at sikre, at unge får en god start på arbejdslivet og kender deres rettigheder? Er du god til at planlægge, skabe relationer og få ting til at ske? Så er det dig, vi leder efter!

 

Som ungdomskoordinator får du mulighed for at gøre en konkret forskel for unge og være med til at udvikle fremtidens fagbevægelse. Vi leder efter dig, der har lyst til at engagere unge, samle mennesker og omsætte idéer til aktiviteter.

Om jobbet

Du vil blive ansat i FH’s team for Organisering og Udvikling. Dine tætteste samarbejdspartnere bliver en håndfuld kollegaer, der også arbejder med FH’s ungdomsarbejde nationalt og regionalt.

 

Du får en varieret arbejdsdag, hvor du både skal bidrage til FH’s nationale ungdomsarbejde, undervise på skoler, besøge arbejdspladser samt tilrettelægge events og netværksmøder. Over for unge er din opgave at engagere, lytte og gøre deres rettigheder nemme at forstå. Samtidig koordinerer du aktiviteter med ansatte og aktive i FH’s medlemsorganisationer, med FH’s samarbejdspartnere og med kolleger i FH. Du bliver dermed et vigtigt bindeled i fagbevægelsens ungdomsarbejde.

 

En stor del af dit arbejde bliver i Jobpatruljen, fagbevægelsens fælles indsats for unge under 18 år. Her er du med til at sikre, at unge kender deres rettigheder og får en god oplevelse i deres første job. Dine opgaver vil blandt andet bestå i:

Om dig

Hvis du vil høre nærmere om jobbet, kan du kontakte faglig koordinator for ungdomsarbejdet i FH Kasper Stisen på mail KDS@fho.dk eller tlf. nr. 2216 4557.

Løn og ansættelsesforhold

Du bliver ansat på flydende tid, og du vil hovedsagelig skulle arbejde inden for vores kontortid, som er kl. 8.45-16.00 mandag til torsdag og kl. 9.00-16.00 fredag. I jobbet skal der dog forventes arbejde i aftentimer samt fra tid til anden i weekenden, da disse tidspunkter passer til de frivillige, som går på arbejde eller uddannelse i dagtimerne. Vi forventer, at du er flek­sibel, når der er brug for din arbejdskraft og kompetencer. Fleksibilite­ten går selvfølgelig begge veje.

Der kan være køretid mellem uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser og din arbejdsplads. Du skal derfor have kørekort og være indstillet på rejseaktivitet.

 

Vi kan tilbyde dig løn- og ansættelsesvilkår i henhold til intern overenskomst.

 

Stillingen er i udgangspunktet tidsbegrænset til 1. marts 2029.

Vi vil gerne have jobbet besat senest den 1. januar 2027.

Ansøgning

Skriv en ansøgning – der fortæller, hvem du er, hvad du kan, og hvorfor du gerne vil arbejde i FH – og send den senest den 13. november via siden her.

 

Vi betragter mangfoldighed som en styrke og lægger vægt på at have et arbejdsmiljø, der følger med tiden og bruger alles ressourcer optimalt og ordentligt. Vi arbejder for at have en alsidig medarbejdersammensætning, og alle interesserede uanset baggrund opfordres til at søge jobbet. 

Om FH

I FH bliver du en del af en arbejdsplads, hvor fællesskab, faglighed og indflydelse går hånd i hånd. Vi er Danmarks største og stærkeste tværfaglige fællesskab og organiserer 60 faglige organisationer, der repræsenterer mere end 1,3 millioner lønmodtagere – og vi gør det med respekt, samarbejde og højt til loftet.

 

På samme tid er vi kendt og respekteret for at tage ansvar for samfundsproblemer og -løsninger – og fælles for os, dine kommende kollegaer, er, at vi alle brænder for at gøre en forskel – i tæt samarbejde og med blik for at påvirke det danske samfund.

 

Vi holder til i FH-huset på Islands Brygge i København – lige ud til vandet, hvor Bryggebroen rammer Islands Brygge. Læs mere om os på www.fho.dk, Instagram: FHdanmark, facebook.com/FHdanmark og TikTok: FHdanmark.