Tømrerfaglærer

EUC Lillebælt søger en engageret tømrer til faglærerrollen, hvor du får en meningsfuld hverdag tæt på vores dygtige elever og lærlinge.

 

Om stillingen

Du får en central rolle i udviklingen af tømreruddannelsen, hvor du bidrager til at sikre en høj faglig standard i undervisningen og samtidig inspirerer eleverne til at tænke bæredygtigt og miljøvenligt. Som faglærer bliver du en del af et innovativt lærerteam, der skaber inspirerende og praksisnær undervisning på både grundforløb og hovedforløb. Du får mulighed for at præge elevernes faglige og personlige udvikling og være med til at uddanne fremtidens stolte tømrere med fokus på kvalitet, håndværk og fremtidens byggebranche.

Om dig

Du brænder for tømrerfaget og ønsker at give din viden og passion videre til næste generation. Du har lyst til at dele din erfaring med unge mennesker og motiveres af at gøre en forskel for eleverne. Samtidig arbejder du godt både selvstændigt og i team, hvor samarbejde, faglig sparring og udvikling er i fokus. Som udadvendt, ansvarsbevidst og engageret rollemodel møder du eleverne med respekt og tydelighed og skaber en positiv og lærerig undervisningskultur.

Dine kvalifikationer

Vi tilbyder

Vi tilbyder en spændende stilling i et dynamisk og udviklingsorienteret miljø med engagerede kolleger, der har stærk faglighed og fokus på trivsel. Stillingen giver gode muligheder for både personlig og faglig udvikling. Løn, pension og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst med Uddannelsesforbundet.

Tiltrædelse

Stillingen ønskes besat 1. januar 2026, men vi venter gerne på den rette kandidat.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til uddannelsesleder John Lyng på tlf. 79201219, mail: jlg@eucl.dk og/eller uddannelseschef Henning Aaberg tlf. 79201120, mail: haa@eucl.dk

Ansøgning

Ansøgningen skal foregå via skolens hjemmeside senest den 7. november 2025 - Bemærk, at der løbende vil blive indkaldt til samtaler.