KEA søger underviser, som kan gøre vores studerende flyvende med IT- og cloudløsninger

Har du et brændende ønske om at videreformidle din viden og din erfaring fra arbejdet med netværk i branchen? Så er du muligvis den person, vi står og mangler.

 

Vi søger dig, som vil være med til at uddanne fremtidens IT-teknologer og give din passion for netværksteknologi videre. Vores ambition er at uddanne dygtige, kompetente medarbejdere, der kan skabe værdi for IT-virksomheder og in-house supportfunktioner.

 

OM JOBBET:
Din kerneopgave er undervisning, hvoraf en stor del er projektorienteret. Du vil primært skulle undervise i tekniske fag som fx netværks- og indlejret teknologi målrettet Internettet. I arbejdstiden er der indregnet tid til udvikling, forberedelse og relationsarbejde. Den endelig sammensætning af dine fag afhænger i høj grad af din profil. Det ideelle match i forhold til din profil, vil indebære følgende kompetencer:


OM DIG:

Du kommer til at være med til at præge den kommende generation af medarbejdere inden for IT-support, IT-sikkerhed og netbaserede IT-løsninger. Derfor ser vi gerne, at du har en naturlig interesse for Cloudcomputing og kommunikationsmodeller. Du skal have en baggrund, der gør, at du kan undervise i både tekniske og praktiske færdigheder i forhold til netværksteknologi, ligesom du skal have et brændende ønske om at videreformidle din viden og din erfaring fra arbejdet med netværks- og serverteknologi.


Du har sikkert en relevant videregående uddannelse fra IT-området. Det er ikke et krav, at du tidligere har undervist, men at du brænder for at dele din viden og erfaring, både med de studerende i undervisningen og med kollegerne. Undervisningen foregår på dansk.

 

Vi lægger vægt på, at du har erfaring fra IT-branchen, som du kan inddrage i din undervisning, så undervisningen bliver relevant og praksisnær. Derudover ser vi gerne, at du har erfaring fra et eller flere af de nedenstående områder:

 

VI TILBYDER: 
Et job på et spændende og visionært erhvervsakademi i hjertet af København, hvor der er plads til, at du kan bringe din solide faglighed og erfaring i spil. De tekniske uddannelser har på KEA i en årrække været begunstiget af stor vækst og søgning, og derfor vil du skulle samarbejde med KEAs øvrige tekniske uddannelser for at sikre stabil og kvalitativ undervisning i hverdagen.

 

Du vil få din daglige arbejdsplads på indre Nørrebro, Prinsesse Charlottes Gade 38 i ny-renoverede bygninger, hvor der også er mulighed for at samarbejde med andre tekniske fagmiljøer. Du bliver en del af et team på seks kolleger. 

 

Vi har en god personaleforening og mange fælles sociale aktiviteter på tværs af KEA.   

 

VILKÅR:
Stillingen er en fuldtidsstilling, og ønskes besat senest den 1. marts 2019.

Du bliver ansat som adjunkt/lektor i henhold til stillingsstrukturen for undervisere ved erhvervsakademier m.fl. Ansættelsen er efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet. Til stillingen vil der være knyttet et adjunkt-/lektortillæg, og der vil være mulighed for forhandling af et personligt kvalifikationstillæg. 

 

ER DU KLAR TIL EN NY UDFORDRING HOS KEA?
Har stillingsopslaget fanget din interesse, så send din ansøgning, CV og dokumentation for relevant uddannelse og erhvervserfaring via nedenstående link senest den 21. januar 2019 kl 12.00.

 

Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning så hurtigt som muligt.  

 

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til kontakte uddannelseschef Ole Richter på telefon
2425 1659.

 

KEA arbejder bevidst og målrettet på at rekruttere medarbejdere, som samlet set byder på et bredt udvalg af faglige og personlige kompetencer og kvalifikationer. Vi bruger derfor rekrutteringstest i forbindelse med ansættelsen. Vi opfordrer alle, uanset køn, alder og etnisk baggrund til at søge stillingen.

 

OM KEA
KEA uddanner kompetente og ambitiøse studerende indenfor teknologi og business på programområderne TEKNIK, DESIGN, DIGITAL, BYG og KOMPETENCE. Uddannelserne har dybe rødder i praksis og et højt fagligt niveau, der gør KEAs dimittender eftertragtede på et globalt orienteret arbejdsmarked. Uddannelserne er på erhvervsakademi- og professionsbachelorniveau og udbydes som fuldtids- og/eller deltidsuddannelser. KEA har 500 medarbejdere og ca. 10.000 studerende.