Undervisere til el-installatøruddannelserne

Vil du være en del af et stærkt fagligt team på KEAs el-installatøruddannelser? Så har du muligheden nu.

 

Som underviser, skal du være med til at uddanne fremtidens el-installatører. I teamet møder du gode og kompetente kollegaer samt får en afvekslende hverdag, hvor du har stor selvbestemmelse kombineret med en fleksibel arbejdstid.

 

OM JOBBET
Som en del af underviserteamet på el-installatøruddannelserne er du med til at gennemføre og udvikle uddannelserne. Undervisningen udgør ca. 1/3 af den samlede arbejdstid, og en stor del af undervisningen er projektorienteret. Du vil primært skulle undervise i tekniske fag såsom matematik, el-tekniske beregninger, installations- samt forsyningsteknik og bygningsautomatik, men den endelig sammensætning af fag afhænger af din profil.

 

Du kommer også til at deltage i innovations- og udviklingsprojekter, der understøtter undervisningen, og en del af din rolle er at skabe relationer til erhvervslivet til gavn for de studerendes læring og udvikling. På den måde udfylder du tre vigtige opgaver: undervisning, udvikling og relationsarbejde.

 

For at sikre en konstant udvikling af både dig som underviser og uddannelsen, vil jobbet desuden kræve, at du:


OM DIG
Du har sikkert en videregående uddannelse som stærkstrømsingeniør, el-installatør, maskinmester med el-baggrund eller tilsvarende. Det er ikke et krav, at du tidligere har undervist, men du skal brænde for at dele din viden og erfaring, både med de studerende i undervisningen og med dine kolleger. Derudover klæder vi dig på til undervisningsopgaven.

 

Vi lægger vægt på, at du har erfaring fra branchen, som du kan inddrage i din undervisning, så undervisningen er relevant og praksisnær. Derudover ser vi gerne, at du har erfaring inden for et eller flere af nedenstående områder:

VI TILBYDER
El-installatøruddannelserne er en del af de uddannelser, der hører under programområdet KEA Teknik. De tekniske uddannelser er et højt prioriteret vækstområde på KEA med stort potentiale. Som underviser bliver du en del af denne spændende udvikling, hvor du også vil samarbejde med andre tekniske fagmiljøer. Du vil få din daglige gang på KEAs adresse på Prinsesse Charlottes Gade på Nørrebro sammen med 30 gode kollegaer.

 

VILKÅR
Ansættelsen er på fuld tid. Løn-, pensions- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst, og der aflønnes efter kvalifikationer. Du bliver omfattet af stillingsstruktur for erhvervsakademier som adjunkt/lektor. Hvis du ikke allerede er lektor, vil du indgå i et kompetencegivende adjunktforløb, hvor du efter maks. fire år, skal anmode om at blive lektorbedømt.

 

Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2019 eller snarest der efter.

 

ER DU KLAR TIL EN NY UDFORDRING HOS KEA?
Har stillingsopslaget fanget din interesse, så send din ansøgning vedhæftet CV, kopi af eksamensbevis samt dokumentation for relevant erhvervserfaring via nedenstående link senest den 31. juli 2019.

 

OBS: Vi læser ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Peter Sommer på telefon 21 12 56 37.

 

KEA arbejder bevidst og målrettet på at rekruttere medarbejdere, som samlet set byder på et bredt udvalg af faglige og personlige kompetencer og kvalifikationer. Derfor opfordrer vi alle, uanset køn, alder og etnisk baggrund, til at søge stillingen.

 

OM KEA
KEA uddanner kompetente og ambitiøse studerende inden for teknologi og business på programområderne KEA Teknik, KEA Design, KEA Digital, KEA Byg og KEA Kompetence. Uddannelserne har dybe rødder i praksis og et højt fagligt niveau, der gør KEAs dimittender eftertragtede på et globalt orienteret arbejdsmarked. Uddannelserne er på erhvervsakademi- og professionsbachelorniveau og udbydes som fuldtids- og/eller deltidsuddannelser. KEA har 600 medarbejdere og ca. 10.000 studerende.