Samarbejdsorienteret og erfaren leder til KEAs studieadministration

Er du stærk på studieadministrative processer og er dygtig til at lede en stor gruppe af medarbejdere samt god til at samarbejde på tværs af en ambitiøs uddannelsesinstitution, så har vi jobbet til dig!

 

KEA, Københavns Erhvervsakademi, søger en leder til studieadministrationen, som administrerer KEAs 32 fuldtidsuddannelser.

 

OM JOBBET:

Vi søger en erfaren leder, som kan lede den videre udvikling og den daglige drift af KEAs studieadministration. Du vil som administrativ leder blive teamleder for studieadministrationen, som fra den 1. august 2019 organisatorisk er placeret i enheden KEA Økonomi, Studieadministration, Optag og Vejledning. Enheden rummer administration af optag af studerende, studieadministration, studievejledning samt regnskab og økonomi. Med etableringen af enheden ønsker KEA at styrke den samlede planlægning og styring af aktiviteterne i tæt samspil med uddannelsesledelserne.

 

KEA har fornylig gennemført en omorganisering i studieadministrationen, som betyder en anderledes, faglig-orienteret opdeling af de studieadministrative medarbejdere i tre teams: en eksamensgruppe, en SU- og studieforløbsgruppe og receptionen. Omorganiseringen skete ud fra et ønske om mere effektive processer, højere kvalitet i servicering af de studerende og uddannelsesområderne samt bedre trivsel blandt de studieadministrative medarbejdere. Opgaven som ny administrativ leder er at fortsætte den forandringsproces, som det studieadministrative område pt. er i gang med, så målene med omorganiseringen bliver opnået.

 

KEA skal desuden i 2020 tage et nyt studieadministrativt system, ESAS, i brug, og den opgave får du som leder af studieadministrationen en ledende rolle i.

 

Konkret får du følgende opgaver/ansvar: 

OM DIG:

Vi forventer, at du har en relevant uddannelsesbaggrund og erfaring med ledelse af en administrativ driftsorganisation – allerhelst studieadministration. Desuden prioriterer vi, at du:

VI TILBYDER:

Et job på en spændende og visionær uddannelsesinstitution, hvor der er plads til, at du kan bringe dine kompetencer og erfaring i spil. Du får base i KEAs bygninger i Guldbergsgade på Nørrebro, men vil i det daglige skulle rundt på KEAs adresser i København, hvor også medarbejderne i studieadministrationen arbejder. Her vil du møde dedikerede medarbejdere i studieadministrationen og på uddannelserne, som brænder for at sætte de studerende i fokus.

 

Du vil referere til chefen for KEA Økonomi, Studieadministration og Vejledning, og vil indgå i enhedens ledelsesteam sammen med lederen for Optag og Vejledning.

 

Løn-, pensions- og ansættelsesvilkår vil ske iht. aftalen om Ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning, uddannelse og forskning på Uddannelses- og Forskningsministeriets område.

 

ER DU KLAR TIL EN NY UDFORDRING HOS KEA?

Så søg stillingen via nedenstående link senest den 11. august 2019. Du skal vedhæfte ansøgning, CV og eksamenspapirer. Vi forventer at afholde første runde samtaler den 15. og 16. august 2019 og anden runde samtaler den 23. august 2019. Går du videre til anden runde samtaler, skal du forvente at gennemføre en test mellem første og anden samtale.

 

Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2019.

 

Spørgsmål kan rettes til Eva Valcke, chef for KEA Studieservice, på tlf. 5164 9893 eller mail: evav@kea.dk eller Jens Barslund Ellehauge, ressourcedirektør, på tlf. 4041 0229 eller mail: jebe@kea.dk.

 

KEA arbejder bevidst og målrettet på at rekruttere medarbejdere, som samlet set byder på et bredt udvalg af faglige og personlige kompetencer og kvalifikationer. Derfor opfordrer vi alle, uanset køn, alder og etnisk baggrund, til at søge stillingen.

 

OM KEA

KEA uddanner kompetente og ambitiøse studerende inden for teknologi og business på programområderne KEA Teknik, KEA Design, KEA Digital, KEA Byg og KEA Kompetence. Uddannelserne har dybe rødder i praksis og et højt fagligt niveau, der gør KEAs dimittender eftertragtede på et globalt orienteret arbejdsmarked. Uddannelserne er på erhvervsakademi- og professionsbachelorniveau og udbydes som fuldtids- og/eller deltidsuddannelser. KEA har 500 medarbejdere og ca. 10.000 studerende.