SoMe-redaktør søges til KEA

KEA, Københavns Erhvervsakademi, søger en journalist eller kommunikationsuddannet til kommunikationsafdelingen, som skal være ankerperson i vores SoMe-team, der skriver historier og tager billeder til KEAs kanaler på Facebook, LinkedIn, Instagram og Twitter. Stillingen er på 30 timer pr. uge og er tidsbegrænset til 30. juni 2022.

 

Om jobbet

Du bliver en del af KEAs kommunikationsafdeling på 12 medarbejdere, der har ansvar for KEAs sociale medier, markedsføringskampagner, hjemmesider, filmproduktion, pressehistorier, intern kommunikation m.m.. Afdelingen er præget af humor, stærk holdånd og frihed under ansvar. Som SoMe-redaktør kommer du primært til at arbejde med at skrive tekster og tage billeder til vores kanaler på de sociale medier samt at overvåge og administrere kanalerne. Det gør du sammen med vores SoMe-team, som består af en pressejournalist og en SoMe-studentermedhjælper.

 

Du vil arbejde sammen med afdelingens pressejournalist om KEAs eksterne kommunikation, og du vil hjælpe og give sparring til de øvrige medarbejdere i afdelingen.

 

KEAs SoMe-indsats skal bl.a. øge kendskabet til KEAs uddannelser og aktiviteter, styrke KEAs politiske kommunikation og skabe netværk til de erhverv, vi uddanner til.

 

KEA vil gennemføre en employee advocacy indsats. Dvs. vi vil give viden og sparring til studerende og ansatte, som har en interesse for SoMe, og som gerne vil udbrede kendskabet til KEA på de sociale medier. Denne indsats vil du være tovholder for, og vi har mulighed for at hente ekstern hjælp til opgaven.

 

Om dig

Du er uddannet journalist eller har en relevant videregående uddannelse inden for kommunikation, fx cand.comm.

 

Som person er du udadvendt og god til at indhente historier fra KEAs studerende og ansatte. Samtidig er du grundig og energisk, og du bevarer roen og overblikket i pressede situationer. Du har stor erfaring indenfor sociale medier, herunder målgrupper og de forskellige sociale mediers styrker og svagheder. Det er vigtigt, at du elsker at skrive og er god til det. Du synes også, at det er sjovt at tage gode billeder med din mobiltelefon eller evt. et større kamera, og du har blik for den gode beskæring og det gode motiv. Yderligere har du gode engelskkundskaber. Det er ikke et krav, at du kan videofilme, men af og til kan det være, at vi har brug for at få filmet et arrangement, foredrag eller lignende.

 

Vi tilbyder:

 

Er du klar til en ny udfordring hos KEA?

Så send din ansøgning, CV, eksamensbevis og evt. relevante bilag via nedenstående link senest den 21. februar 2020. Ansættelsessamtaler finder sted den 25., 26. og 27. februar 2020.

 

Stillingen ønskes besat snarest muligt eller pr. 1. april 2020. Stillingen er på ca. 30 timer/uge med løn og vilkår i henhold til overenskomsten med staten.

 

Du kan læse mere om KEA på www.kea.dk. Har du spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte journalist Anne Winther på tlf. 23 24 29 21, annw@kea.dk, eller kommunikationschef Joakim Groth på tlf. 29 11 83 18, eller jgro@kea.dk.

 

KEA arbejder bevidst og målrettet på at rekruttere medarbejdere, som samlet repræsenterer et bredt udvalg af faglige og personlige kompetencer og kvalifikationer. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede, uanset køn, alder og etnisk baggrund, til at søge stillingen.

 

OM KEA 
KEA uddanner kompetente og ambitiøse studerende inden for teknologi og business på programområderne KEA Teknik, KEA Design, KEA Digital, KEA Byg og KEA Kompetence. Uddannelserne har dybe rødder i praksis og et højt fagligt niveau, der gør KEAs dimittender eftertragtede på et globalt orienteret arbejdsmarked. Uddannelserne er på erhvervsakademi- og professionsbachelorniveau og udbydes som fuldtids- og/eller deltidsuddannelser. KEA har mere end 450 medarbejdere og 10.000 studerende i alt. Du kan følge KEA på TwitterLinkedIn og Facebook.