Bogholder med lyst til at sætte sine kompetencer i spil på en ny måde

 

Har du stærke kompetencer inden for bogføring og fakturering, og vil du have nye udfordringer, som bygger ovenpå det, du allerede mestrer?

 

Du bliver en del af Studieadministrationen i afdelingen KEA Kompetence på Københavns Erhvervsakademi. Vi har ansvaret for den administrative sagsbehandling på KEAs videre- og efteruddannelser. Vores studerende er betalende kunder, der har meget høje forventninger til vores service. Derfor sætter vi barren højt. God service, effektiv drift og præcis styring af indtægter og udgifter er kærnen i alt, hvad vi gør.

 

Du får titel af studiekoordinator og bliver ansvarlig for optaget og drift af din egen uddannelsesportefølje, herunder fakturering.

 

Dine opgaver vil i stort omfang relatere sig økonomi

 

Du vil stå for:

I perioder vil du hjælpe til med kontering og fakturering af afdelingens øvrige indtægter.

 

Dit arbejde vil også bestå i at vurdere ansøgningsgrundlag, koordinere uddannelsesforløb med kolleger samt at kommunikere med ansøgere via it-systemer, mail og telefon.

 

Med andre ord vil du styre detaljerne sikkert lige fra tilmeldingen er sket og til sidste punkt i processen.

 

Du får et tæt samarbejde med afdelingens økonomikonsulent, de øvrige studiekoordinatorer, uddannelseskonsulenter og den administrative leder på KEA Kompetence samt KEAs centrale økonomiafdeling. Vi har et godt samarbejde i afdelingen, hvor effektivitet, dialog, videndeling og et højt fagligt niveau er omdrejningspunktet. Og omgangstonen er uformel.

 

Din faglige og personlige profil

Dine erfaringer med bogholderi er solid og veldokumenteret. Du kommunikerer professionelt og positivt både skriftligt og mundtligt. Du trives godt med at arbejde selvstændigt og tage ansvar for opgaverne fra start til slut.

 

Samarbejde i teamet er vigtig for dig, og du yder gerne den ekstra indsats, som er nødvendig for, at du kan være stolt af resultatet.

 

KEA arbejder strategisk med IT-udvikling og implementerer flere nye kærne-it-systemer i år og årene frem. Derfor er det helt nødvendigt, at du befinder dig godt med forandringer og kan bidrage, når nye processer skal udvikles.

 

Er du også drevet af handlekraft og sikker styring? Så vil du passe godt ind på KEA. Hvis du vil vide lidt mere om, hvad vi mener, så se denne korte film om vores strategi – drevet af handlekraft.

 

Formalia

Du vil få din daglige gang på vores afdeling på Frederikkevej i Hellerup, men der kan komme opgaver, som du skal løse på en af vores andre adresser.

Der er tale om en fuldtidsstilling med løn-, pensions- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst, og du kan forvente, at arbejdstiden normalt ligger mellem kl. 8-16.

 

Klar til nye udfordringer på KEA?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte administrativ leder Sidsel Breck på mail sibr@kea.dk eller mobil 3034 8966.

 

Ansøgningsfristen er 16. juni 2021. Vi forventer, at samtalerne afholdes løbende og opfordrer dig derfor til, at sende din ansøgning hurtigst muligt.

 

Klik på søg-knappen nedenfor og send din ansøgning, CV med dokumenteret erfaring og relevante eksamenspapirer.

 

Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2021 eller efter nærmere aftale.

 

På KEA får du en arbejdsplads med kollegaer, som tilsammen byder på et bredt udvalg af baggrunde, faglige kvalifikationer og personlige kompetencer. Vi opfordrer alle kvalificerede uanset køn, alder og etnisk baggrund, til at søge stillingen.

 

Læs mere om KEA Kompetences uddannelser på www.kompetence.kea.dk.