KEA søger uddannelsesdirektør

På KEA uddanner vi morgendagens dimittender. Vi skaber ny viden. Vi bygger bro. Vi gør os umage. Vi er drevet af handlekraft og tror på, at et skarpt fokus på bæredygtighed, teknologi og forretning kan flytte medarbejdere, studerende og de brancher, vores dimittender arbejder i.

 

Kan du sætte helt nye standarder for fremtidens videregående uddannelse? Kan du omsætte erhvervenes behov og den politiske kontekst til konkrete og langsigtede uddannelsespolitiske visioner? Kan du sikre, at ideer bliver til resultater? Så kan du blive en af to uddannelsesdirektører på Københavns Erhvervsakademi.
 
KEAs uddannelsesdirektør for programområderne KEA Kompetence, KEA Byg og KEA Design er blevet rektor på UCN, og der er derfor nu mulighed for at blive en del af en tæt samarbejdende direktion, der i fællesskab med den øvrige ledelse sætter den strategiske retning for fremtidens KEA, hvor ambitionerne er høje, målet tydeligt og indsatsen vedholdende.
 
OM JOBBET 

Dit ansvar spænder bredt. Fra det fælles strategiske arbejde, der definerer fremtidens uddannelsesinstitution, over det tætte uddannelsespolitiske samarbejde med ministerier og arbejdsmarkedets parter, til den konkrete dialog med chefer, studerende og medarbejderne om opgaver, studie- og arbejdsliv. Fællesnævneren er, at alt hvad vi gør giver værdi for de studerende, medarbejderne og de aftagende brancher. 

 

Som uddannelsesdirektør skal du kunne flytte organisationen. Ambitionen er en løbende udvikling af uddannelses- og forskningsaktiviteterne, så de matcher branchernes behov. Det skal ske ved et tydeligt fokus på digitalisering, teknologianvendelse og den didaktiske/pædagogiske udvikling. Målet er et ambitiøst læringsmiljø, hvor de studerende er helt tæt på praksis og skaber innovative løsninger sammen med erhvervslivet.
 
De to uddannelsesdirektører leder i et tæt fællesskab KEAs samlede uddannelses- og forskningsområde, der. Det består af de fire programområder KEA Digital, KEA Teknik, KEA Byg og KEA Design samt KEA Kompetence, som er ansvarlige for efter- og videreuddannelsesaktiviteten og KEAs tværgående enhed for Forskning, Karriere og Relationer. Samlet dækker området ca. 320 medarbejdere og 17 chefer og ledere. 
 
De 2 uddannelsesdirektører har entydig ledelsesmæssig reference i forhold til de enkelte områder, men udvikler i tæt fællesskab det samlede uddannelses- og forskningsområde.
 
Den samlede direktion består ud over dig selv af rektor, den anden uddannelsesdirektør og ressourcedirektøren. 
 
OM DIG
Du har solid ledelseserfaring, herunder erfaring med ledelse af ledere, og erfaring med at styre en kompleks opgaveportefølje med mange forskellige interne og eksterne interessenter. Derudover har du et godt kendskab til det videregående uddannelsesområde og et særligt skarpt blik for efter- og videreuddannelse. Desuden lægger vi vægt på, at du: 

VI TILBYDER 
Et job i en visionær organisation, der ser de studerende og medarbejderne som vores vigtigste råstof i arbejdet med at skabe innovative løsninger til erhvervslivet. Du bliver en del af en kreativ arbejdsplads med højt til loftet, hvor du skal bringe dine erfaringer og kompetencer i spil.

 

Du bliver ansat med udgangspunkt i LR 37 med mulighed for en åremålsansættelse. Løn-, pensions- og ansættelsesvilkår følger aftale om ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning, uddannelse og forskning på Uddannelses- og Forskningsministeriets område.


Du kan læse mere om KEAs baggrund, strategi og nøgletal her.
 
ER DU KLAR TIL EN NY UDFORDRING PÅ KEA?
Så søg stillingen via nedenstående link senest d. 30. januar 2022. Du skal vedhæfte ansøgning, CV og eksamenspapirer. Stillingen ønskes besat fra d. 1. april 2022.

Spørgsmål kan rettes til rektor Steen Enemark Kildesgaard på mobil 40 42 88 84 eller uddannelsesdirektør Katja Munch Thorsen på mobil 51 81 11 51.


KEA arbejder bevidst og målrettet på at rekruttere medarbejdere, som samlet repræsenterer et bredt udvalg af faglige og personlige kompetencer og kvalifikationer. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede, uanset køn, alder og etnisk baggrund, til at søge stillingen.