KEA Økonomi søger en rutineret regnskabsmedarbejder

Har du alsidige kompetencer indenfor regnskab? Er du en teamplayer med engagement og ser du værdien i sparring og et godt arbejdsmiljø? Har du godt styr på systemer og er du fortrolig med Excel?

 

Som vores nye kollega bliver du en del af KEA Økonomi. Vi er en ambitiøs enhed, og vores fornemmeste opgave er at sikre en velfungerende regnskabs- og økonomistyring til at understøtte institutionens udvikling.

 

KEA er en ambitiøs uddannelsesinstitution beliggende på Nørrebro i København. KEA uddanner studerende til et globalt orienteret arbejdsmarked inden for det digitale, tekniske, design- og byggefaglige område. KEA har ca. 450 ansatte, ca. 10.000 studerende og en omsætning på ca. 450 mio. kr.

 

Om stillingen

De primære opgaver omfatter varetagelse af KEAs debitorområde herunder daglig indlæsning af banktransaktioner, kvalitetssikring af leverandørfakturaer, behandling af digitale udlægsblanketter, regnskabsafstemninger, bankbetalinger og andre faste opgaver i relation til den løbende regnskabsbehandling. Ved den månedlige og kvartalsvise afrapportering vil du have ansvaret for afstemning, kontrol og dokumentation af forskellige regnskabsområder.

 

Idet de primære opgaver ikke optager hele arbejdstiden, forventes det, at du kan tage ansvaret for andre faglige områder. Afhængig af din erfaring og ønsker kan opgaverne omfatte varetagelse af momsområdet, anlægsbogholderiet herunder KEAs investeringsbudget samt ansvaret for økonomiopfølgning på særlige regnskabsområder.

 

Overordnet set er der i stillingen mulighed for at veksle mellem rutineopgaver samt ad hoc-opgaver, som i højere grad vil udfordre og udvikle dine kompetencer. Alle regnskabs- og budgetopgaver er forankret i økonomiafdelingen og vores håb er, at vores nye kollega har kompetencerne og lysten til også at bidrage på tværs af afdelingens opgaver. 

 

I KEA Økonomi får du 6 gode kollegaer bestående af en regnskabsmedarbejder, tre controllere, en studentermedhjælper samt en økonomichef. Vi er et engageret team og afdelingen er præget af humor, stærk holdånd og frihed under ansvar. Vi er en del af enheden KEA Økonomi, HR & Studieadministration, som også rummer KEAs Studieadministration, HR samt Optag & Studievejledning.

 

KEA anvender Navision Stat (Dynamics) samt Microsofts øvrige office-produkter.

 

Du får base i KEAs bygninger på Prinsesse Charlottes Gade 38, som ligger lige ved Nørrebros Runddel metrostation. Høj faglighed og handlekraft er fællesnævneren imellem engagerede og gode kolleger. Desuden vil du blive en del af en arbejdsplads med gode arbejdsvilkår herunder mulighed for fleksibel arbejdstid og hjemmearbejde.

 

Stillingen er på 37 timer pr. uge. Ønsker du 30 timer er det potentielt også en mulighed. Ansættelsen sker på gældende overenskomst.

 

Din baggrund og kompetencer

Vi forventer, at du har en passende uddannelse og erfaring indenfor økonomi/regnskab.

Herudover forventer vi at du:

 

Ud over dine faglige kvalifikationer, er dine personlige kompetencer en vigtig forudsætning i jobbet. Vi lægger vægt på, at du går til arbejdet med en positiv indstilling og er god til at se muligheder i din opgaveløsning. Da vi gerne vil have fokus på udvikling og effektivisering, vil det være en fordel, hvis du har øje for at se muligheder for forbedring og ikke er bange for at prøve det af.

 

Er du klar til nye udfordringer på KEA?

Har du spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte William Ghiorzi Elias, chef for KEA Økonomi på tlf. 4024 5243.

 

Ansøgningsfristen er den 21. august 2022 kl. 12.00.

 

Vi ønsker at besætte stillingen snarest muligt og derfor indkalder vi løbende egnede kandidater til samtale, derfor opfordrer vi dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt.

 

I forbindelse med en evt. anden samtale skal du være indstillet på at udfylde en personlighedsprofil og evt. besvare en case opgave.  

 

Klik på søg-knappen nedenfor og send din ansøgning, CV og relevante eksamenspapirer. Vær opmærksom på, at vi ikke behandler ansøgninger modtaget pr. mail.

 

På KEA får du en arbejdsplads med kollegaer, som tilsammen byder på et bredt udvalg af baggrunde, faglige kvalifikationer og personlige kompetencer. Vi opfordrer alle kvalificerede, uanset køn, alder og etnisk baggrund, til at søge stillingen.