Brænder du for at præge fremtidens unge gennem uddannelse og læring.
Vi søger undervisere med undervisningskompetencer på kandidatniveau eller lignende i følgende fag: Matematik på ABCDE-niveau, Kemi på BC-niveau og Teknikfag PLS (Proces Levnedsmiddel og Sundhed) på B-niveau.
Du kommer til at indgå i et spændende og nytænkende team af undervisere, som alle bidrager til at yde den bedste undervisning, så vores elever kan udnytte deres potentiale.
Vi lægger således vægt på, at eleverne hver eneste dag oplever en meningsfyldt uddannelse, der forbinder faglighed og praksis i virkelighedsnære forløb. Yderligere er fællesskab og trivsel i fokus for vores daglige arbejde
Vi forventer af dig:
- du har en relevant kandidatuddannelse eller lignende kompetencer
- du har gerne undervisningserfaring i et eller flere fag
- du har erfaring fra erhvervslivet i relevante jobs og arbejdsfunktioner, som kan gøre undervisningen praksisnær og relevant for vores EUX-elever
- du har en naturlig autoritet og kan skabe en god og tillidsfuld relation med eleverne
- du er innovativ og praksisnær i din undervisning
Vi tilbyder dig:
- En spændende arbejdsplads med kollegial sparring og plads til udvikling
- Muligheden for at være med til at danne unge mennesker og gøre dem klar til erhvervslivet
Løn og tiltrædelsesforhold:
Løn og pension er i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelsesgrad afhænger af ansøgers fagkombination.
Tiltrædelse 1. januar 2026.
Der forventes at blive afholdt ansættelsessamtaler den 25. november 2025.
Ansøgning
Ansøgningen skal sendes elektronisk ved at klikke på "Søg jobbet” inden den 15. november 2025.
Ønsker du yderligere information vedr. stillingen er du velkommen til at kontakte Uddannelsesleder Trine Kiærbye Jensen, tri@college360.dk.
Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Vi lægger stor vægt på at uddanne vores elever fagligt, personligt og socialt. Skolen indgår i mange spændende samarbejder lokalt, nationalt og internationalt. Læs mere på www.college360.dk.
Om College360
College360 udbyder ungdomsuddannelser inden for håndværk, science, økonomi, markedsføring og sprog. Mange forskellige uddannelser af høj kvalitet i et inspirerende studiemiljø, hvor den enkelte elevs trivsel og udvikling er i centrum. Vi giver vores elever et solidt fagligt og personligt fundament, uanset om fremtidsdrømmen er job i erhvervslivet, selvstændig virksomhed eller videregående uddannelse. College360 tilbyder mere end 40 forskellige uddannelsesretninger og er med de ca. 2500 elever, der årligt går ind og ud ad skolens døre, Silkeborgs største ungdomsuddannelsesinstitution.
Vores godt 220 medarbejdere har ambitionen om at skabe faglig, social og personlig udvikling hos vores elever. Vi har et mangfoldigt og udviklende uddannelsesmiljø, hvor eleverne mødes og inspireres på tværs af fag, uddannelser og fremtidsdrømme. Dermed er College360 meget mere end en skole. Hos os smelter uddannelse og fritid sammen i et åbent og fleksibelt miljø, som lever 24/7. Vores ca. 220 medarbejdere er hver dag tæt på eleverne og guider dem mod deres mål.
College360 er beliggende på to lokationer i Silkeborg – i midtbyen på Bindslevs Plads tæt på gågader, butikker, banegård og busser og på Bredhøjvej i den nordlige del af byen midt i erhvervskorridoren, hvor vi er omgivet af de virksomheder, som vores elever finder lærepladser og senere beskæftigelse hos.