
Er du vores nye Salgskoordinator?
Hos Daarbak Group A/S oplever vi en stor vækst. Vi er allerede en af de førende spillere i branchen, og vi har ambitioner om at vækste på såvel top- som bundlinje. Derfor mangler vi nu en ekstra kollega, som kan sikre, at vi fastholder vores stærke markedsposition. Er det mon dig?
Hvordan ser din arbejdsdag ud?
Som salgskoordinator er du med på frontlinjen, hvor du med enestående kundeservice skal sikre, at vores kunder får en god oplevelse, når de taler med dig. Dine vigtigste redskaber er telefonen, dit væsen og dit servicegen, hvor du med smil og imødekommenhed skal hjælpe vores kunder.
Dine primære arbejdsopgaver vil være følgende:
- Salg og tilbudsafgivelse
- Yde kundesupport vedr. spørgsmål om salg, ordrestatus og levering
- Kommunikation til leverandører i forbindelse med bestilling af varer
- Koordinering af ordrer fra mindre bestillinger til større projekter
- Supportere salgsafdelingen som intern backup for de eksterne sælgere
- Tæt samarbejde med indkøb, økonomi og logistik for at sikre smidige processer og god kundeservice
Hvad forventer vi af dig?
Som salgskoordinator sætter du kundens oplevelse i fokus. Du er smilende, løsningsorienteret og har en naturlig evne til at skabe gode relationer, både internt og eksternt. Med din strukturerede tilgang sikrer du en effektiv håndtering af opgaver og en høj grad af kundetilfredshed. Vi kan se mange forskellige profiler passe i denne rolle men uanset hvad, er det en fordel, hvis du kan se dig selv i nogle af disse punkter:
- Relevant erhvervserfaring eller uddannelse
- Stærke koordinations‐ og kommunikationsevner
- Erfaring med kundehåndtering
- Problemløsningsevner og gå på mod
- Mestrer dansk og engelsk i skrift og tale
Personligt er du udadvendt, imødekommende og positiv af natur og går til opgaverne med ansvarsfølelse og godt humør. Du er resultatorienteret og har en positiv tilgang til opgaver, mennesker og livet som sådan, og vi lægger vægt på, at du tager ejerskab for dine opgaver og fungerer godt i et team.
Hvad tilbyder vi?
Du bliver en del af et stærkt og ambitiøst team i en dynamisk organisation, hvor der er højt til loftet og god plads til humor og godt kollegialt fællesskab.
Hverdagen er varieret, og du har selv mulighed for at tilrettelægge din dag inden for nogle givne rammer. Der er mulighed for én ugentlig hjemmearbejdsdag.
Vi lover, at du bliver udfordret i din arbejdsdag, og vi støtter dig naturligvis i din udvikling gennem diverse kurser, produkttræning mm. Sammen sørger vi for, at du kommer godt fra start gennem vores onboarding-program.
Yderligere information
Tidspunkt for tiltrædelse ønskes hurtigst muligt.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kundeservicechef Henriette Theil på 43 26 66 91 eller hta@daarbakdesign.dk
Har du den rette mavefornemmelse, og vil du være med til at gøre en forskel?
Så send din ansøgning, CV samt relevante bilag via nedenstående link ”Søg jobbet” – vi ser frem til at høre fra dig!
Hvem er vi?
Rådgivning. Indretning. Helhedsløsning.
Hos Daarbak Design skaber vi helhedsløsninger, der forener æstetik, funktionalitet og ansvarlighed.
Vi tilbyder rådgivning og udvikler indretningskoncepter til private og offentlige organisationer.
Vi skaber løsninger, der tilpasses kundens behov og udvikles med omtanke for mennesker og ressourcer.
Med vores brede ekspertise skaber vi rum, der inspirerer, styrker trivsel og fremmer et sundt og effektivt arbejdsmiljø.
Vi arbejder langsigtet og skaber varige værdier, der gør en mærkbar forskel for vores kunder.
Daarbak Design er en del af Daarbak Group A/S – en 100% danskejet virksomhed og specialister i ansvarlige indretningskoncepter.
Med erfaring, ambitioner og en forpligtelse til omtanke står vi klar til at bringe din vision til live...