Er du guldsmeden, der som faglærer vil være med til at bringe fagets stolte håndværk videre til den næste generation af guldsmede i synergi med de nye internationale trends og teknologier?
Vi søger en dygtig og engageret guldsmed, der brænder for at sætte sit eget præg på en spændende udvikling med uddannelsen af fremtidens guldsmede på EUC Lillebælt i samarbejde og sparring med interne/eksterne og nationale/internationale kollegaer samt branchen.
Vi er på udkig efter en guldsmed, der har lyst til at arbejde med unge og har et pædagogisk naturtalent for at binde uddannelsernes teoretiske og praktiske indhold sammen og målrette det til elevernes/lærlingenes uddannelse og job i branchen. Du skal også have flair for at varetage efter- og videreuddannelser af uddannede guldsmede og andre med interesse for faget.
Om dig
Du er en ildsjæl, og din entusiasme og energi gør dig til en rollemodel for eleverne/lærlingene, som du inspirerer til at yde deres bedste. Du er udadvendt og samarbejdsorienteret og ikke bange for at afprøve nye ideer og koncepter. Du har autoritet og kan skabe respekt, men du har samtidig en empatisk og tålmodig tilgang til elevernes udfordringer.
Vores forventninger er, at du
- Er uddannet guldsmed med et højt fagligt håndværksmæssigt og teoretisk niveau med lyst til at formidle dette videre
- Har flair for design og interesse for de nye teknologier
- Har forretningsforståelse og indsigt i branchen
- Kan koordinere lærings- og uddannelsesforløb i samspil med elever, virksomheder og branchen
- Forretnings- og uddannelsesmæssigt kan repræsentere EUC Lillebælts guldsmedeuddannelse i ind- og udland
- Kan arbejde selvstændigt, men også være en proaktiv teamplayer og projektleder
- Er fokuseret på egen læring for at sikre et ”up-to-date”-uddannelsesniveau, der favner bredt og højt
- Er klar til at gennemføre en pædagogisk diplomuddannelse betalt af EUC Lillebælt (hvis du ikke har den i forvejen)
- Er klar til at hjælpe eleverne i lærepladssøgning og virksomhederne i rekruttering af lærlinge og gennemførelse af uddannelsesforløbet.
Løn og ansættelsesforhold
Løn, pension og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst med Uddannelsesforbundet. Stillingen kan være en hel- eller deltidsstilling efter aftale.
Tiltrædelse
Stillingerne ønskes besat snarest eller efter aftale, vi tager kandidater ind til samtale løbende og ansætter når den rette er fundet.
Yderligere informationer
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til uddannelsesleder Mogens Rydlund Andersen på tlf. 20760665, mail mas@eucl.dk eller viceuddannelseschef Camilla Almfort på tlf. 40561201, mail cal@eucl.dk.
Til ansættelsessamtalen vil der deltage uddannelsesleder, viceuddannelseschef, en underviserrepræsentant samt en tillidsrepræsentant. Ansøgninger behandles naturligvis fortroligt.