EUC Sjælland søger en servicemedarbejder til Bygningsdriften. Du skal kunne møde og løse opgaver på alle skolens adresser i bl.a. Køge, Haslev og Næstved, men med hovedarbejdssted i Køge.
Stillingen indeholder mange forskellige former for arbejdsopgaver.
Arbejdsopgaver omfatter bl.a.
- Vedligeholdelse af inde- og udendørsarealer
- Klargøring af lokaler til arrangementer mm.
- Kørsel mellem afdelingerne
- Deltage i andet forefaldende arbejde i bygningsdriften
Vi forventer at du
- Er uddannet håndværker eller lignende
- Har kendskab til systematisk forebyggende vedligehold
- Har kørekort til kategori B som minimum
- Kan arbejde struktureret, selvstændigt og være servicemindet
- Er positiv, fleksibel, stabil og har gode samarbejdsevner
- Er forandringsparat, praktisk anlagt og kan lide at finde løsninger
- Behersker IT og Office pakken på brugerniveau.
Ansættelsesforhold
Deltidsstilling på 20 timer om ugen, evt. ansættelse af medarbejder, der er tilkendt fleksjob.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst inden for området.
Tiltrædelse: hurtigst mulig.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Facility Manager Daniel Bertram Blankholm på mail: dabl@eucsj.dk.
EUC Sjælland opfordrer alle interesserede uanset personlige præferencer til at søge.
Ansøgning
Send din ansøgning via EUC Sjællands hjemmeside: https://www.eucsj.dk/om-euc-sjaelland/job/, og benyt ”Søg jobbet”-funktionen forneden i stillingsopslaget.
Ansøgningsfrist: Fredag den 21. august 2026.
Vi afholder samtaler løbende.
EUC Sjælland er en erhvervsskole med op mod 260 ansatte og en omsætning på 200 mio.kr., der opererer som en selvejende institution i Sydøstsjælland med adresser i Greve, Køge, Haslev og Næstved. Vi udbyder p.t. op til 20 forskellige tekniske erhvervsuddannelser, tekniske og erhvervsgymnasiale uddannelser (htx og eux), samt en lang række voksen- og efteruddannelsestilbud. Derudover driver vi et skoleoplæringscenter og skolehjem. Vi har dagligt ca. 1700 elever, studerende og kursister.
EUC Sjælland har røgfri skoletid. Det betyder, at elever, kursister og medarbejdere ikke må ryge i skolens undervisnings- og åbningstid. Læs mere på skolens hjemmeside www.eucsj.dk.