IT Support Technician

IT Support Technician - med teknisk flair og systemforståelse

Er du imødekommende og serviceminded helt ud til fingerspidserne? Har du teknisk flair og et bredt systemkendskab, og er du nysgerrig på ny teknologi og optimeringen af IT-systemer og processer? Har du en passion for at drive 2nd line IT support i en virksomhed i vækst, hvor blikket er rettet mod en globalisering? Har du evnerne til at skabe et struktureret overblik i en travl hverdag? Så er du måske vores nye IT Support Technician.

 

Med en udvidelse af flere fabrikker i udlandet, står vi overfor en rejse, hvor vi skal udvikle vores IT-systemer og organisation fra et lokalt til et globalt design. Du bliver en del af et dynamisk IT-team, hvor der er højt til loftet og masser af opgaver krydret med masser af humor.

 

Dit overordnede ansvar vil være 2 delt:

  1. IT-support, herunder administration og support af brugere, bruger enheder, så som pc, printer, håndscanner, tablet osv. Det indebærer også administration og support af infrastruktur, herunder server, netværk og infrastruktur applikationer, så som M365, Azure, IT sikkerhedsapplikationer. IT-support er nøglen til at sikre stabil drift, ved life-cycle management af infrastruktur og applikationer. (Datacenter er outsourced).
  2. Udvikling og optimering af nuværende samt fremtidige systemer, herunder sparringspartner for systemejere og superbrugere omkring design, udvikling og drift af applikationer, hvor fokus er på produktions applikationer. Samt optimering af infrastruktur og sikre stabil drift samt drive implementering og optimeringen af IT-systemer, processer og IT-sikkerhed. Automatisering bliver afgørende for succesfuld optimering.

Din baggrund:

Vi forestiller os, at du har en relevant IT-uddannelse, enten som IT supporter eller Datamatiker. Du medbringer en god portion teknisk flair og systemkendskab og forstår at arbejde selvstændigt og vedholdent.  Du er teknisk dygtig, og har samtidig tålmodighed med brugere, der ikke har lige så høj teknisk forståelse som dig.

Som person er du udadvendt og serviceminded. Det er meget afgørende, at du er struktureret, kvalitetsbevidst og trives med en alsidig hverdag, hvor du ofte er i dialog med andre omkring store og små udfordringer.

Lyder stillingen som noget for dig?
Så send din motiverede ansøgning og CV. Vi indkalder løbende kandidater til samtale, så vi hører gerne fra dig hurtigst muligt.
Har du har spørgsmål eller ønsker at vide mere om stillingen kan du kontakte Head of IT, Chang Kragelund Thomsen på telefon 7632 7723.

 

Fiberline Composites A/S – en teknologiledende og bæredygtig virksomhed i global ekspansion

Med hovedsæde og teknologicenter i Middelfart er Fiberline Composites A/S en markedsudviklende og videns-baseret produktionsvirksomhed og en af verdens førende producenter af avancerede profiler i kul- og glasfiberkomposit. Vi udvikler og producerer kompositmaterialer til vind-industrien.

 

Vi har en unik teknisk position inden for vind-industrien med energieffektive og bæredygtige løsninger, som rulles ud på den globale arena i løbet af 2022.

 

En del af en grønnere fremtid

Vi tager ansvar og gør det rigtige for miljøet. Vi gør vores ypperste for at bruge vores ressourcer effektivt og beskytte miljøet. Vi er ikke de største, men vi er teknologiførende. Vores produkter er en teknologisk forudsætning for, at vindmøllevinger kan blive længere, så de genererer mere energi. Dermed spiller vi en vigtig rolle inden for vedvarende energi

 

350 innovative kolleger med KNOW-how

Vi er cirka 350 nationale og internationale kolleger med en fascination af et nyt materiales muligheder og en tro på betydningen af videndeling og et godt samarbejde i et internationalt inspirerende miljø. Vi spiller alle sammen en stor rolle i en mindre specialistvirksomhed. Og fælles for os er, at vi bidrager til udviklingen af vedvarende energi.

 

Vores slogan er: WE KNOW HOW som afspejler en teknisk og videnstung virksomhed med mange spændende udfordringer. Vi er lige så globale, som vi er lokale, og når vi ikke har travlt med at arbejde, har vi forskellige medarbejderarrangementer, som styrker os socialt.

 

Har du lyst til at lægge din energi, erfaring og kompetencer i at videreudvikle Fiberline Composites A/S som den foretrukne leverandør til vindenergi-producenterne, ser vi meget frem til at modtage din ansøgning og CV.