Elektriker / Automatikmekaniker

Industrielektriker / automatikmekaniker

 

FiberVisions søger selvstændig medarbejder med kendskab til skiftende arbejdstider til vores Teknisk Service afdeling. Tiltrædelse snarest muligt.

 

Arbejdsområdet omfatter

 

• Daglig drift – fejlsøgning, reparation og vedligehold på automatisk procesudstyr m.v.

• Systematisk vedligehold

• Diverse ad hoc-opgaver, herunder proces- og energioptimeringer.

• Mindre ombygninger.

 

Du vil indgå i et team af dygtige og erfarne håndværkere, og arbejdet udføres dels i teams dels selvstændigt. Du er med til at sikre, at produktionslinjerne har den højst opnåelige oppetid. Produktionslinjerne kører i døgndrift.  Arbejdet er interessant og afvekslende. Efter endt oplæring vil du indgå i vagtordning.

 

Kvalifikationer

 

Du har erfaring og interesse for fejlfinding på automatiske industrianlæg, og du gør en positiv forskel. Du har fuld fokus på sikkerhed, har sans for detaljer og arbejder struktureret og systematisk med opgaverne. Du har kendskab til bus-systemer, frekvens omformere og DC-reguleringer og erfaring med programmering og Siemens PLC-systemer. Via din systematiske tilgang til opgaverne, din tekniske indsigt og din grundighed, har du direkte indflydelse på, at vores produktionsudstyr altid kører optimalt. Som person er du positiv og omgængelig, og du sætter en ære i at samle løse ender og gøre tingene helt færdige til tiden.

 

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Karsten Bargisen på telefon 3117 7075 eller Uwe Tankred på telefon 7994 2334.

 

Ansøgning

Har du lyst til at være en del af en travl hverdag blandt dygtige, engagerede kollegaer i et internationalt miljø, så send din ansøgning. Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Ansøgninger gennemgås løbende, og stillingen besættes, så snart vi har fundet den rigtige kandidat