Softwareudvikler - til maritime tracking-systemer

Hos GateHouse Maritime A/S søger vi en udvikler, som skal være med til at bygge fremtidens tracking-services indenfor det maritime område.

 

Om jobbet:

Du bliver en del af en organisation, der er en af de førende på verdensplan inden for indsamling og behandling af data fra forskellige tracking-systemer. Endvidere vil du blive ansat i en virksomhed og et område, som har vist sin levedygtighed gennem mange år, og som er i kraftig vækst og udvikling – ganske enkelt fordi vi i GateHouse er fantastisk dygtige til det, vi gør.

 

I samarbejde med arkitekt og andre udviklere bliver det dit ansvar; at indsamle krav, designe og udvikle de services, som vi ønsker at tilbyde indenfor både den maritime sektor.

 

Hos GateHouse anvendes principperne fra SCRUM, og det skal du naturligvis også trives i. Vores organisationsstruktur er flad, u-bureaukratisk og uhøjtidelig med en stærk tradition for at hjælpe hinanden til at nå de fælles mål.

 

Om dig:

Du er ny-uddannet software ingeniør eller datalog – evt. kombineret med et par års erfaring med softwareudvikling.

 

Som person er du ambitiøs og fuld af engagement. Du har personligt drive, og kan holde et højt tempo – samtidig med at du tager ansvar for at tingene virker. Du er nysgerrig og vil lære og forstå verden omkring dig og bruger din tid på det.

 

Vi arbejder med softwareudvikling samt data-analyse og algoritme design på geografiske data. Du besidder viden og evner indenfor flere af felterne: algoritme design, C++, data-analyse, machine learning, Python og SQL databaser. Resten af dem er du indstillet på at lære.

 

Du behersker engelsk i skrift og tale rimeligt flydende.

 

Ansøgning

Skulle ovenstående have vakt din interesse ser vi frem til at høre fra dig snarest mulig.

 


 

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Om GateHouse Group:

GateHouse Group er specialiseret i udvikling og salg af teknisk software og systemintegration til avancerede systemer inden for sporing, styring og kommunikation. GateHouse er stiftet i 1992, er 100% danskejet og har i alt ca. 75 højtuddannede medarbejdere, der alle arbejder på kontoret i Nørresundby.

 

GateHouse er inddelt i tre selvstændige forretningsområder (Logistics, Maritime og Telecom).


GateHouse Maritime er pionerer indenfor maritime tracking og monitorering. Vi leverer best of class tracking-værktøjer til beslutningstagere i hele verdenen. Vores produkter anvendes primært i forbindelse med kystovervågning, havnekontrol, Offshore monitorering og risiko-vurdering.

 

Læs mere: https://gatehouse.dk/maritime/