Softwareudvikler

- til avancerede maritime awareness systemer

 

Gatehouse Maritime søger en erfaren softwareudvikler til udvikling og vedligehold af  vores løsninger til beskyttelse af kritisk infrastruktur, overvågning og sikkerhed indenfor det maritime område. 

 

Om Gatehouse Maritime:

Du bliver en del af en organisation, der ser et stort potentiale for vækst inden for Maritime Domain Awareness på grund af øget spænding og risiko i det maritime område – både i forhold til beskyttelse af aktiver og maritim overvågning.

 

Ved at levere effektfulde, realtidskritiske data til vores kunder understøtter vi handlinger og beslutninger, der forhindrer katastrofer, beskytter aktiver og forbedrer forretningen.

 

Om jobbet:

Som kollega i Gatehouse Maritime udviklingsafdeling kommer du til at deltage i design, udvikling, implementering og test af avancerede applikationer og services i virksomhedens produkter til det maritime domæne. Hertil vil du blive involveret i vedligehold og forbedring af eksisterende kode og systemkomponenter. 


I hverdagen arbejder vi agilt og lægger dertil stor vægt på faglig sparring, ideudveksling, samarbejde og et højt kvalitetsniveau i vores software og løsninger. 

 

Om dig:

Du er uddannet softwareingeniør, datalog eller lignende, og er selvstændig, engageret og i stand til at tilegne dig kompleks, ny viden samtidigt med at du forstår at samarbejde tværfagligt med kollegaer og tredjeparter, når opgaven kræver det. 


Du har minimum 3 års erfaring med softwareudvikling i C++, og har derudover erfaring med Python, relationelle databaser, git og Linux. Du behersker dansk og engelsk på højt niveau i både skrift og tale. 


Derudover er erfaring med AIS-protokollen, AI-værktøjer, Amazon Web Services, Ansible, Docker og Kubernetes er en fordel, men ikke et krav. 

 

Ansøgning

Skulle ovenstående have din interesse, ser vi frem til at høre fra dig snarest muligt. 

 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte R&D Manager Claus Pedersen på +45 3177 9125