Underviser til data-, kommunikations- og medieuddannelserne

Har du lyst til at undervise og vejlede unge på erhvervsuddannelser? Er du udpræget teamplayer, og trives du i samarbejdet med kolleger?

Så er du måske den kompetente og engagerede underviser, vi søger til en stilling på brancheskolen Designia, som har erhvervsuddannelserne data- og kommunikation, webudvikler og mediegrafiker. Vi har vores daglige gang i skønne omgivelser i Vranderup lidt udenfor Kolding.

Jobbet
Du bliver en del af et inspirerende læringsmiljø på Designia. Brancheskolen udbyder Grundforløb 1 – Web, IT og kommunikation, Grundforløb 2 på data- og kommunikationsuddannelsen og uddannelserne til webudvikler og mediegrafiker samt hovedforløb på mediegrafikeruddannelsen.

Vi varetager undervisning, planlægning, koordinering og udvikling af uddannelsesforløb – fra eleverne kommer i brobygning og til, at de står med et svendebrev i hånden. Både uddannelser og udbud er i konstant forandring, og derfor kan dine kompetencer komme i spil på relaterede forløb og kurser, hvor du også vil kunne bidrage med din viden.

Udover undervisning, vil jobbet også indbefatte at være den udførende del af specialpædagogisk støtte (SPS). Nogle af vores elever kommer med forskellige psykiske eller fysiske udfordringer, der gør, at de får SPS. Det kan for eksempel handle om at hjælpe med at skabe struktur, overblik eller stilladsering af de opgaver, der arbejdes med.

Din profil
Du har et højt fagligt engagement, en naturlig autoritet – og du forstår at sætte rammer med en anerkendende tilgang. Du har gode kommunikationsevner, en høj arbejdsmoral og interesse i at vedligeholde og udvikle dine kompetencer. Som udpræget teamplayer vil du gøre dit til, at teamet er velfungerende, målrettet og effektivt. Du er med til at sætte klare faglige og pædagogiske mål for teamets arbejde – og du er med til at sikre, at målene nås. Du har lyst til at støtte unge mennesker, der modtager SPS.

Dine kvalifikationer 

Vi forventer, at du:

 Det vægtes positivt, hvis du har kendskab til:

Løn- og ansættelsesvilkår
Som faglærer ansættes du på fuldtid (eller efter aftale) i en tjenestemandslignende stilling. Lønnen fastlægges efter gældende cirkulære mellem Finansministeriet og Centralorganisationen af 2010 (CO10), som blandt andet indeholder en fuldt arbejdsgiverbetalt pensionsordning på 18 %.

Der er mulighed for kvalifikations- og funktionstillæg. Dine forventninger til løn vil blive drøftet under samtalen.

Hvis du ikke allerede har en erhvervspædagogisk uddannelse, skal du gennemføre Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik jf. § 12 i Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 953 af 22/6 2023. Uddannelsen betales af skolen.

Tiltrædelse den 1. februar 2026 eller efter nærmere aftale.

Sådan søger du
Du søger via skolens hjemmeside, www.hansenberg.dk. Send ansøgning og CV – sammen med alle relevante eksamensbeviser – senest tirsdag den 23. december 2025 kl. 10.00. Vi forventer at holde samtaler i uge 1-3.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte skolechef Marlene Falk på mfr@hansenberg.dk.

Alle interesserede med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge stillingen uanset alder, køn, religion og etnisk baggrund.


På HANSENBERG bliver du en del af et stærkt kollegialt fællesskab med 250 kolleger på tre adresser i Kolding. Vi mødes i løbet af året til fællesmøder og julefrokost, og som medlem af personaleforeningen kan du deltage i forskellige arrangementer med både kolleger og familie. Der er også mulighed for at deltage i firmasport og bruge skolens fitnessfaciliteter.

Hos os er du med til at gøre en forskel for unge mennesker. Hvert år vælger flere end 3.500 elever at uddanne sig på HANSENBERG. Vi udbyder en lang række faglige uddannelser på EUD- og EUX-niveau samt HTX-uddannelsen på vores tekniske gymnasium. Fokus er rettet mod den enkelte elevs læring, faglige indsigt og dannelse.

Vores vision er at være Danmarks foretrukne skole på sit felt. Vi gør os derfor umage med at sikre, at elever, medarbejdere og erhvervsliv vælger os til. Vores daglige indsats og samarbejde hviler på skolens værdigrundlag: Vi er ordentlige, modige, nysgerrige og engagerede.