Underviser til smedeuddannelsen

HANSENBERG leverer år efter år dygtige fagfolk til erhvervslivet. Hvis du ønsker at bidrage med din faglige viden – og blive en del af et stærkt smedeteam – bør du kigge nærmere på denne stilling.

Vi tilbyder
Et job, hvor din primære opgave er at undervise og være rollemodel for eleverne. Udover tiden i klassen og i værkstedet indebærer underviseropgaven også elevsamtaler, koordinering med kolleger, udvikling af undervisningsmateriale – samt alt det andet, der skal være styr på, for at eleverne har de bedst mulige betingelser for at lære.

Det kræver fantasi og initiativ at tage denne opgave på sig, men du får al den hjælp, du har brug for fra kollegerne i smedeteamet. Vi har et højt fagligt niveau, og du skal både kunne støtte eleverne og give passende faglige udfordringer til den enkelte elev.

Din profil
Du har en naturlig autoritet, og du kan sætte rammer for eleverne med en anerkendende tilgang. Du har altid sørget for at dygtiggøre dig indenfor dit faglige felt. Du holder af at formidle din viden, og du udvikler gerne dine pædagogiske kompetencer – både praktisk og teoretisk.

Dine kvalifikationer

Vi forventer, at du

Send gerne dit uddannelsesbevis med, hvis du har en overbygningsuddannelse – for eksempel som produktionsteknolog eller svejsekoordinator. Skriv også i din ansøgning, hvis du har kendskab til nyere teknologier såsom laserskæring, CNC-fræsning, robotteknologi eller Inventor.

Har du ikke en gymnasiebaggrund, skal du være indstillet på at bestå relevante fag på A-niveau.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes på fuld tid som faglærer i en tjenestemandslignende stilling. Lønnen fastlægges efter gældende cirkulære mellem Finansministeriet og Centralorganisationen af 2010 (CO10), som blandt andet indeholder en fuldt arbejdsgiverbetalt pensionsordning på 18 procent.

Dine forventninger til løn vil blive drøftet under samtalen. Kandidater med de rette kompetencer har mulighed for tillæg til grundlønnen.

Har du ikke allerede en erhvervspædagogisk uddannelse, skal du gennemføre Diplom­uddannelsen i erhvervspædagogik.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Sådan søger du
Du søger stillingen på hansenberg.dk. Send din ansøgning – og dit CV sammen med alle relevante eksamensbeviser – senest søndag den 12. februar 2026 klokken 12.00. Ansættelsessamtaler gennem­føres løbende.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Mikkel Klingsten på mpk@hansenberg.dk eller telefon 2245 9363.

Alle interesserede med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge stillingen uanset alder, køn, religion og etnisk baggrund.


På HANSENBERG bliver du en del af et stærkt kollegialt fællesskab med 250 kolleger på tre adresser i Kolding. Vi mødes i løbet af året til fællesmøder og julefrokost, og som medlem af Personaleforeningen kan du deltage i forskellige arrangementer med både kolleger og familie.

Der er også mulighed for at deltage i firmasport og bruge skolens fitnessfaciliteter.

Hos os er du med til at gøre en forskel for unge mennesker. Hvert år vælger flere end 3.500 elever at uddanne sig på HANSENBERG. Vi udbyder en lang række faglige uddannelser på EUD- og EUX-niveau samt HTX-uddannelsen på vores tekniske gymnasium. Fokus er rettet mod den enkelte elevs læring, faglige indsigt og dannelse.

Vores vision er at være Danmarks foretrukne skole på sit felt. Vi gør os derfor umage med at sikre, at elever, medarbejdere og erhvervsliv vælger os til. Vores daglige indsats og samarbejde hviler på skolens værdigrundlag: Vi er ordentlige, modige, nysgerrige og engagerede.