Servicemedarbejder med passion for mennesker og værtskab

Sætter du en ære i at levere god service og elsker du at have kontakt med mange mennesker i din dagligdag? Så er du måske vores nye servicemedarbejder.

 

På Hotel- og Restaurantskolen vil vi løfte gastronomien til nye højder, både i undervisningen af fremtidens madhåndværkere og gennem den mad, vi kreerer og serverer i skolens tre spisesteder: Kaffebaren, Restauranten og Spisehuset. Som servicemedarbejder vil du have base i Kaffebaren.

 

Teamet  

Du bliver en del af det team, der varetager driften af skolens spisesteder, som udover teamchefen består af fire faste medarbejdere samt vores skoleoplærings elever. Vi arbejder tæt sammen om skolens spisetilbud og varetager desuden mødeforplejning.

 

Ansvarsområde og arbejdsopgaver 

Kaffebaren ligger centralt i skolens hjerte og er en integreret del af hverdagen for skolens elever, kursister, medarbejdere og gæster. Sammen med en kollega, bestyrer du Kaffebaren, hvor der sælges morgenmad, frokost, snacks og drikkevarer. Du kommer også til at varetager vores forplejning rundt i huset – lige fra mindre mødeforplejninger til store arrangementer i vores eventsal.  

Mange gæster betyder mange smil, meget opfyldning på hylderne, mange skridt, mange informationer og meget service. Da vi uddanner i måltider og værtskab vil det spejle sig i dit job. Vi praktiserer det vi underviser i. Vi favner bredt, rydder af, rydder op og nudger vores gæster til at gøre det samme, så alt altid står pænt og indbydende.

 

Om dig  

Udover at være en god kollega og holdspiller, forventer vi, at du: 

  

Vi tilbyder dig 

En alsidig arbejdsdag på en skole med gastronomi, værtskab, mennesker og læring i centrum. Vi byder på et uformelt miljø med engagerede kolleger, fleksibilitet, gode arbejdstider og selvfølgelig en frokostordning, der er værd at prale af.  

 

Ansættelsesvilkår  

Stillingen ønskes besat pr. 1. maj eller hurtigst muligt. Stillingen er på 37 timer om ugen inkl. frokost og din vagter vil ligge inden for tidsrummet 6.30 - 15.00 (fredag til kl. 14.00). Der kan indimellem forekomme weekend- og aftenarbejde ved større arrangementer.

 

Du ansættes og aflønnes i henhold til gældende overenskomst med staten.

 

Vi gør opmærksom på, at vi har røgfri arbejdstid og at der, i forbindelse med ansættelsen, indhentes børneattest. 

 

Interesseret?  

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chef for spisesteder og skoleoplæring Michael Wang Dinesen på telefon 41320835.  

 

Ansøgning og deadline 

Send os en motiveret ansøgning og CV senest den 1. marts 2026. Vi modtager kun ansøgninger via link på vores hjemmeside. 

 

Vi forventer at afholde samtaler i uge 10 og 11.

 

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater til at søge – uanset personlig baggrund. Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Om Hotel- og Restaurantskolen  

Vi vil berige og glæde verden med bæredygtig gastronomi og værtskab. For at nå målet har vi brug for forandringer – i verden og på skolen. Vores 150 medarbejdere står midt i en udviklingsproces og arbejdet med at skabe håndværkere, der modigt, arbejdsomt og kreativt mestrer bæredygtig gastronomi, madhåndværk og værtskab. På vores skole har det lige siden 1922 handlet om mad og værtskab. Vi er branchens skole med erhvervsfaglige uddannelser, 10. klasse, EUX og kursusvirksomhed og uddanner dagligt 850 elever og kursister. Læs mere om os i vores strategi her