Uddannelsesleder til HHX på Køge Handelsskole

Vi søger en didaktisk skarp, fagligt dygtig og sjov uddannelsesleder pr. 1. oktober 2026.
 

Vi tilbyder en veldrevet skole med fokus på samarbejde og udvikling
Køge Handelsgymnasium arbejder målrettet på at tydeliggøre vores udvikling af elevernes erhvervsfaglige merkantile almendannelse. Vi samarbejder med erhvervslivet og er midt i et projekt, som skal sikre alle klasser en fast partnervirksomhed, så virkeligheden forankres i fagene. Ligeledes er vores skole blandt de få, der er 5-årigt certificeret til at formidle Erasmus+-stipendier, og vi sender årligt flere end 100 elever og ansatte på udlandsophold. Gennem forståelse for fællesskabet udvikler vi de enkelte studenter, så de er parate til livet og til videre uddannelse.
 

Vi oplever øget elevtilgang i de seneste år og har nu 15 klasser i 1.g. Vores organisation er baseret på tillid, respekt for mangfoldigheden samt anerkendende og tydelig ledelse. Vi vægter klarhed og kvalitet højt, og som del af dit arbejde skal du være synlig for medarbejdere og elever i dagligdagen. Du får komplekst ansvar fra første arbejdsdag med både personaleledelse, pædagogisk udvikling og administrativ drift. De præcise arbejdsopgaver aftales, når den rigtige person er fundet, og du vil også få tværgående ansvarsopgaver i KHS-organisationen. Du skal have gymnasiepædagogikum og undervise i hhx-fagrækken, fordi der følger en undervisningsforpligtelse med stillingen.
 

Du får et udfordrende job i en rummelig organisation, som er præget af nysgerrighed, professionalisme og kreativitet i vores syn på udvikling og samarbejde også i vores netværk fx i Campus Køge. Vi er et ledelsesteam, der øver os i at skynde os langsomt og bestræber os på at give plads i vores uenighedsfællesskab. Som vores nye lederkollega vil du opleve, at der bliver lyttet til dig, både når du præsenterer en god idé, og når du efterspørger sparring og samarbejde.

Vi forventer, at du er selvforvaltende og systematisk i dit arbejde; at du har organisatorisk forståelse og ser helheder og sammenhænge på tværs, og at du kan skifte perspektiv for at forstå andres. At du selvstændigt ser ad hoc-opgaver og følger dem til dørs. Du skal kunne balancere mellem at være tilgængelig for lærere og elever, samtidig med at du passer på dig selv for at kunne udvikle andre.
 

Vi søger nærvær, handlekraft og godt humør
Du er den rette til jobbet, hvis du vil være med til at lave den skole, som vores børn vil vælge - og derudover

Vi håber, at du har en lederuddannelse – eller er nysgerrig på at tage den.
 

Ansættelsesforhold
Der er tale om en fuldtidsstilling med ansættelse pr. 1. oktober 2026.
Løn i henhold til gældende overenskomst.
 

Hør mere om Køge Handelsgymnasium
Kontakt uddannelsesrektor Jonas Lindelof på 9134 6648 eller joli@khs.dk for at høre mere om stillingen. Du kan ringe til og med fredag 3. juli og igen fra mandag 3. august pga. ferien.
 

På Køge Handelsgymnasium ønsker vi, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund – vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer.
 

Læs mere om Køge Handelsgymnasium på https://khs.dk/hhx så du får indblik i vores kultur og værdier på dit – måske – næste karrieretrin.
 

Som ansat på Køge Handelsskole bliver du også en del af noget større.
Køge Handelsskole huser også EUX og EUD Business, Voksenuddannelse samt administration og servicegruppe.
Læs mere om os her:
Køge Handelsskole | KHS
Ledige stillinger | KHS
 

Ansøgningsfristen er
Torsdag d. 13. august 2026 kl. 9.00.

Vi forventer at holde samtaler onsdag d. 19. august og igen onsdag d. 26. august. Der vil være en case til forberedelse mellem første og anden samtale.
 

Ansøgning med detaljeret CV, kopi af eksamensbeviser samt anden relevant dokumentation sendes via Køge Handelsskoles hjemmeside: www.khs.dk/job
Benyt knappen 'søg jobbet' nederst på siden.


Tak fordi du viser interesse for Køge Handelsskole.