Faglærer til svejseteknisk afdeling – efteruddannelse

Er du en erfaren håndværker inden for svejsetekniske discipliner og har du lyst til en ny rejse med dit fag?

Så læs mere om, hvordan du kan blive faglærer.

 

Du bliver en del af et team med både erfarne og nye faglærere I Robot, teknologi og automatik (RTA) på Syddansk Erhvervsskole. Her tager vi alle afsæt i en faglig baggrund og tidligere karriere i branchen og vi er parate til at tage godt imod dig som ny kollega. Du får mulighed for at præge din fagkombination, så du kommer til at undervise i det, der er dine spidskompetencer og undervejs får du rig mulighed for at udvikle din faglighed.

 

I RTA har vi et stærkt fokus på erhvervsuddannelsen og samtidig bidrager vi til samarbejdet med virksomheder om efteruddannelse og udviklingsprojekter, hvor aktiviteterne peger ind i ny teknologi, bæredygtighed og udvikling af sociale kompetencer – ofte i et globalt perspektiv.

 

Netop nu er vi på udkig efter ny kollega, der har lyst til at tage del i efteruddannelse af faglærte og ufaglærte inden for svejseteknik. Det gælder kursister som skal til certificering, re-certificering og også kursister, som ønsker grundlæggende kursus i forskellige svejseprocesser og stillinger.

 

Det er en omskiftelig hverdag hvor ikke 2 dage er ens og du møder mange glade kursister med hver deres individuelle behov. Din opgave består i at guide og hjælpe kursisterne på rette vej, så de kan bestå de ønskede certifikater eller opnår erfaring med forskellige typer svejseprocesser.

Du skal kunne håndtere den faglige del i forskellige processer og det er mindst lige så vigtigt, at du kan bevare roen og overblikket, når en kursist har brug for sparring.

 

Hvis du kan nikke genkendende til det meste af nedenstående, så vil vi meget gerne høre fra dig.

Du kan altid hente pædagogisk og faglig sparring hos kollegerne og du kan glæde dig til at følge diplomuddannelsen i erhvervspædagogik, som bliver en god platform i dit professionsskift.

 

 

Om ansættelsen

Stillingen er på fuldtid med løn og ansættelse ifølge Undervisningsministeriets bekendtgørelse i tjenestemandslignende stilling. Aflønning sker på basisløntrin 1-7. Begyndelsesløn forhandles efter en vurdering af blandt andet tidligere undervisningserfaring og kompetencer. Hertil kommer 18 % pensionsordning. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge i gennemsnit inkl. pauser, hvor vi lægger vægt på fleksibilitet i planlægning og tilrettelæggelse i lyset af familievenlig personalepolitik.

 

Hvis du ikke allerede har tilstrækkelige pædagogiske forudsætninger, skal du senest efter 4 års ansættelse have erhvervet diplomuddannelse i erhvervspædagogik eller voksenunderviseruddannelsen efter skolens vurdering. Den pædagogiske diplomuddannelse indgår i ansættelsen og foregår i arbejdstiden.

Tiltrædelse efter aftale. Arbejdssted er i Odense. Alle interesserede med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge. Send din ansøgning med dokumentation for uddannelser via sde.dk/ledigestillinger så vi har den senest søndag den 25. februar 2024. Vi gennemfører ansættelsessamtaler i uge 9 og 10.

 

 

Mere at vide – vi gi´r en kop kaffe

Du kan læse mere om Syddansk Erhvervsskole på www.sde.dk og du er meget velkommen til at ringe til afdelingsleder Jørn Kærgaard Hansen på telefon 2137 3605 for en snak om stillingen og gerne aftale tid til en kop kaffe.

 

Besøg Syddansk Erhvervsskole på en kort virtuel rundtur – se vores rundvisningsvideo.