
Har du uddannelse og erfaring som elektriker og lyst til en ny rejse i dit professionelle liv?
Er du stolt af dit fag, og kan du lære fra dig og inspirere unge lærlinge med dit engagement?
Så har du nu mulighed for at blive vores nye kollega i stillingen som lærer på elektrikeruddannelsen!
Som lærer på elektrikeruddannelsen, Syddansk Erhvervsskole i Vejle, kommer du til at undervise og vejlede vores elever og lærlinge. Du bliver del af et team, der samarbejder for at udvikle og levere en inspirerende undervisning, der opfylder de nyeste branchestandarder og sikrer, at vores elever og lærlinge er godt forberedte til deres fremtidige karriere som elektrikere. Du vil primært skulle undervise på uddannelsens hovedforløb.
Vi uddanner elektrikere med en lang række forskellige moduler/specialer.
Derfor vil din rejse som lærer også byde på muligheder for at udvikle dine egne kompetencer.
Vi har et tæt samarbejde med virksomheder om både erhvervsuddannelserne, efteruddannelse og udviklingsprojekter, hvor aktiviteterne peger ind i ny teknologi, bæredygtighed og grøn omstilling.
Du kommer til at bringe andre kvaliteter i spil end hidtil, for du vil opleve, at det i denne stilling handler rigtig meget om formidling af dit fag. Din leder og dine kolleger hjælper dig godt på vej, og du kan se frem til at følge diplomuddannelsen i erhvervspædagogik, som kommer til at indgå i dit arbejde i de kommende år og bliver en god platform i dit professionsskift.
Vi leder efter dig, der har:
- Svendebrev som elektriker og gerne overbygning som installatør eller tilsvarende
- Gerne 5 års relevant erhvervserfaring fra branchen
- Lysten til at lære fra dig og arbejde med unge mennesker
- Et solidt fagligt fundament inden for elektrikerfagets kerneområder
- Erfaring med bygningsautomatik og interesse for teknologiske løsninger i byggeriet
Har du erfaring med at lede unge, fx som ansvarlig for lærlinge i en virksomhed, frivillig træner eller lignende, vil det være en fordel.
Fra en undervisers hverdag:
”Med jobbet som faglærer på elektrikeruddannelsen har jeg fundet min rette hylde.
Jeg har altid godt kunnet lide at arbejde sammen med lærlingene ude i virksomhederne, og springet til lærer var ikke så svært, da muligheden bød sig.
Det giver mig en kæmpe tilfredsstillelse at se, hvordan eleverne rykker sig såvel fagligt, som personligt og bliver bedre til at samarbejde – og også hvor meget jeg selv får lov til at lære og udvikle mig rent fagligt.
Vi har et fantastisk team og jeg nyder at have frihed under ansvar og indflydelse og medbestemmelse på min egen arbejdsdag. Det giver mig en ro og balance i min hverdag med masser af sparring med gode kolleger.”
- Flemming Ravn Meldgaard, lærer på elektrikeruddannelsen i Vejle.
Om ansættelsen
Stillingen er et genopslag på fuldtid med løn og ansættelse ifølge Undervisningsministeriets bekendtgørelse i tjenestemandslignende stilling. Hertil kommer 18 % pensionsordning. Aflønning sker på basisløntrin 1-7. Begyndelsesløn forhandles efter en vurdering af blandt andet tidligere undervisningserfaring.
Hvis du ikke allerede har tilstrækkelige pædagogiske forudsætninger, skal du senest efter 4 års ansættelse have erhvervet diplomuddannelse i erhvervspædagogik eller voksenunderviseruddannelsen efter skolens vurdering. Den pædagogiske diplomuddannelse indgår i ansættelsen og foregår i arbejdstiden.
Tiltrædelse: 1. oktober 2025 - eller snarest muligt efter aftale.
Arbejdsstedet er i Vejle.
Alle med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge.
Send din ansøgning og CV med dokumentation for uddannelser via sde.dk/ledigestillinger så vi har den senest d. 13. august 2025 kl. 12.00.
Vi gennemfører ansættelsessamtaler i uge 34.
Ved en evt. anden samtale vil der indgå case, ligesom vi indhenter referencer efter nærmere aftale.
Mere at vide?
Du kan læse mere om Syddansk Erhvervsskole på www.sde.dk og du er meget velkommen til at ringe til afdelingsleder Susan Jacobsen på telefon 2270 1310 for en snak om stillingen og dine muligheder på skolen.
Besøg os på en kort virtuel rundtur – se vores rundvisningsvideo.