
Vil du være del af et velfungerende køkken- og kantineteam samt arbejde i et miljø med mange unge mennesker? Og kunne du tænke dig et godt job på 32 t/ugen.
Netop nu søger Syddansk Erhvervsskole en positiv og serviceminded kantinemedarbejdere til opvask og forefaldende arbejdsopgaver i vores kantiner i Vejle. Stillingen er på 32 timer om ugen.
Som vores nye kantinemedarbejder får du:
- En aktiv arbejdsdag med fokus på opvask og forefaldende arbejde i kantinerne
- Plads i et team med sammenhold og god dynamik, og hvor alle spiller en vigtig rolle
- Positive og hjælpsomme kollegaer
Vi har særligt fokus på en sund profil og god service for vores elever, kursister, medarbejdere og husets øvrige gæster. Vi lægger vægt på, at vores kantine fremstår indbydende og attraktiv, og her spiller du en vigtig rolle.
Vi søger dig, der:
- Er serviceminded, ansvarsfuld, initiativrig og god til at samarbejde
- Sætter pris på at være i et miljø med mange unge elever og er god til kundeservice
- Taler og forstår dansk
Har du praktisk erfaring med at håndtering af opvask – evt. fra kantine eller konference- eller -kursusvirksomhed, er det en fordel. Ligeledes ser vi positivt på, hvis du kender til egenkontrol.
Dette er dog ikke et krav for at kunne søge stillingen.
Ansættelse og vilkår
Stillingen er på 32 timer, hvor arbejdstiden er placeret mandag til fredag i dagtimerne.
Løn, pension og ansættelse er i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten med tilhørende organisationsaftale mellem Finansministeriet og 3F – Fagligt Fælles Forbund.
Arbejdssted er på Boulevarden 36 i Vejle.
Tiltrædelse pr. 1. marts 2026 eller hurtigst muligt efter aftale.
Interesseret?
Alle interesserede med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge.
Du kan læse mere om SDE på www.sde.dk, og du er meget velkommen til at ringe til kantineleder Lis Vinter Sørensen på telefon 2477 5693 for en uddybende snak om stillingen.
Ansøgningsfrist: d. 15. februar 2026 kl. 23.59.
Samtaler forventes afholdt d. 19. februar 2026.