
Erhvervskollegiet i Odense hører under Syddansk Erhvervsskole og er et tilbud til elever med lang transporttid mellem deres hjem og deres uddannelsessted.
Vi har 202 værelser fordelt på enkelt- og dobbeltværelser.
Netop nu søger vi at supplere vores team med en dygtig studentermedhjælper!
Vær med til at skabe et stærkt studiemiljø
Som studentermedhjælper på Erhvervskollegiet i Odense spiller du en aktiv rolle i at skabe et socialt fællesskab og aktivt miljø. Vi tilbyder eleverne mange gode faciliteter og fritidsaktiviteter som fx:
• Fodbold, yoga, fysisk træning
• Kano, mountainbike, klatring osv.
• Caféhygge, kreative aktiviteter, biograf, billard m.m.
Vi har eget køkkenpersonale, som laver sund og lækker mad til eleverne morgen, frokost og aften.
Mere om jobbet og din profil
Vi forestiller os, at du er studerende på bachelorniveau og drømmer om et aktivt og meningsfuldt studiejob, hvor du kan sætte netop dine interesser og kompetencer i spil
Din opgave bliver at være sammen med de unge mennesker, der bor hos os. Det er vigtigt, at du har fokus på den sociale dimension, og at du er parat til at tage aktiv del i de unges fritidsliv.
Vi lægger vægt på, at du – sammen med eleverne – tager initiativ til aktiviteter, der gør opholdet til en tid, hvor eleverne trives og oplever et godt socialt sammenhold på tværs af uddannelser. Der vil typisk være 2-3 personaler på arbejde samtidigt.
Det formelle
Stillingen er i udgangspunktet på 5-6 timer om ugen – typisk placeret onsdage fra kl. 15.30–21.00. Sove- og afløsningsvagter samt mulighed for afløsning ved ferie og sygdom kan forekomme, ligesom behovet over tid kan ændre sig.
Vi tilrettelægger dine timer sammen
Aflønning sker i henhold til Cirkulære om organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK).
Lyder det som noget for dig?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte forstander Claus Trasbo på ctr@sde.dk eller tlf.: 4088 6515.
Ansøgningsfristen er d. 22. marts 2026, og vi holder samtaler i uge 13.
Opstart hurtigst muligt herefter.
Ansøgning skal ske digitalt via dette stillingsopslag. Tryk på "søg jobbet" i bunden af teksten for at udfylde ansøgningsformular og uploade dine dokumenter.
Vi ser frem til at høre fra dig!