Timelærere til Samfundsfag, Dansk og Matematik på Vejle Tekniske Gymnasium


Har du lyst til at undervise og inspirere elever, der har stor interesse for naturvidenskab på htx-uddannelsen? Så har du nu mulighed for at blive en del af Vejle Tekniske Gymnasium (VTG), der er et gymnasium tæt på virkeligheden og i stadig udvikling.

 

Netop nu søger vi én til flere dygtige timelærere, der kan dække fagene Samfundsfag, Dansk og Matematik. Det er en forudsætning for ansættelse, at ansøgere har relevant og formel undervisningskompetence på gymnasialt niveau.
 

Timelæreransættelserne løber fra primo august 2026 til udgangen af oktober 2026.
 


Jobbet

Du kommer til at arbejde i et spændende, innovativt miljø på et teknisk/naturvidenskabeligt gymnasium med ca. 300 elever og 30 kolleger. I undervisningen lægger vi stor vægt på kreativitet, dynamik og nytænkning. Vores omdrejningspunkt er anvendelsesorienteret undervisning og samspillet mellem teori og praksis.


I det daglige foregår undervisningen i samarbejde med andre undervisere, hvor der er stor mulighed for at indgå i en alsidig sparring både i forhold til faglige problematikker og pædagogiske spændingsfelter.


 

Vejle Tekniske Gymnasium

VTG er placeret midt i Vejle by – tæt på banegården, i gamle, velholdte bygninger. På VTG vægter vi efteruddannelse og fleksibilitet i hverdagen højt, ligesom vi kontinuerligt har fokus på at skabe og fastholde et innovativt miljø for både elever og medarbejdere. Dette giver en dynamisk og til tider hektisk hverdag.


Vi arbejder i en flad organisatorisk struktur, hvor mange forskelligartede opgaver varetages af undervisere, med særlig lyst og interesse herfor. Dette skaber en kultur, hvor tilliden til den enkelte er meget stor med høj grad af frihed til at kunne påvirke sit eget arbejdsliv.


Vi kan naturligvis, som de fleste andre skoler, tilbyde en række undervisningsfri perioder, som følger grundskolernes ferieplan.


 

Ansøgerprofil

Vi forventer selvfølgelig, at du kan se dig selv i ovenstående og har undervisningskompetence og lyst til at undervise i et eller flere af fagene.

 

Som kommende medarbejder på VTG forventer vi desuden, at du er aktiv og engageret i samarbejdet med fagkolleger, deltager i tværfaglige projektforløb og indgår i teamsamarbejdet forankret i studieretningsklasser, ligesom du er parat til at komme med ny inspiration til undervisningen.

 

 

Ansættelse
Løn og pension er i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten eller cirkulære om timelønnet undervisning i Staten.

Ansættelse sker som timelærer i perioden fra 1. august (eller hurtigst muligt herefter) til og med d. 31. oktober 2026. Der er i perioden normeret med ca. 75 timer til undervisning i Samfundsfag, 190 timer til Dansk og 200 timer til Matematik. Det præcise timetal vil afhænge af din fagkombination og aftales nærmere ifm. ansættelse.

 

Send din ansøgning via sde.dk/ledigestillinger, så vi har den senest d. 16. juli 2026 kl. 23.59.

 

Samtaler afholdes via Teams, forventeligt i uge 30.

 

VTG er en del af Syddansk Erhvervsskole.

Alle interesserede med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge.

 

Ansættelsesstedet er Vejle Tekniske Gymnasium, Jernbanegade 28, 7100 Vejle.

 

Tiltrædelse: 1. august eller hurtigst muligt herefter.


 

Yderligere oplysninger

Kontakt konstitueret rektor Jannik Hørgreen Jensen på telefon 28737969.

Læs mere om Vejle Tekniske Gymnasium på www.vtg.dk