
Har du lyst til at undervise på htx-uddannelsen, og har du en akademisk baggrund i et eller flere af fagene biologi, kemi, bioteknologi, så har du nu mulighed for at blive en del af lærerkollegiet på Odense Tekniske Gymnasium (OTG) – et gymnasium tæt på virkeligheden.
Jobbet
Du kommer til at arbejde i et spændende og innovativt miljø på et teknisk/naturvidenskabeligt gymnasium med ca. 500 elever og 50 medarbejdere. I disse år har vi særligt fokus på fastholdelse og trivsel, herunder faglig trivsel og klasserumsledelse, via et motiverende og inkluderende studiemiljø.
Vi møder vores elever i øjenhøjde og har blik for den enkeltes styrker og svagheder. I undervisningen lægger vi stor vægt på kreativitet, dynamik og nytænkning, og vores særlige omdrejningspunkt er anvendelsesorienteringen og samspillet mellem teori og praksis.
Ansøgerprofil
Vi forventer selvfølgelig, at du kan se dig selv i ovenstående. Derudover er det et krav, at du har en akademisk baggrund og faglige kompetencer indenfor et eller flere af fagene biologi, kemi, bioteknologi.
Vi foretrækker, at du har erfaring med at undervise, men det er ikke et krav for at ansøge.
Ansættelse
Stillingen er en timelærerstilling med ansættelse i perioden d.1/9-18/12 2026, evt. med mulighed for forlængelse, hvor du underviser i fagene er Biologi C (ca. 5 timer/uge), Kemi B (ca. 15 timer/uge), Bioteknologi A (ca. 10 timer/uge).
Ansættelsesstedet er i Odense.
Send din ansøgning, så vi har den senest søndag den 9.august 2026.
Ansættelse, løn og pension er i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten eller cirkulære om timelønnet undervisning i Staten.
Vi modtager udelukkende ansøgninger sendt via skolens hjemmeside www.sde.dk/stillinger.
OTG er en del af Syddansk Erhvervsskole (SDE).
Ansættelsessamtaler finder sted på Odense Tekniske Gymnasium, Munkebjergvej 130, 5230 Odense M i uge 34.
Yderligere oplysninger
Kontakt venligst uddannelsesleder Karin Lage på telefon 63126964 for yderligere oplysninger.
Læs mere om Odense Tekniske Gymnasium på www.otg.dk