
Er du uddannet elektriker eller automatiktekniker med solidt branchekendskab og erfaring med unge mennesker i rollen som enten mentor, vejleder eller underviser? Så se her!
Netop nu søger vi to dygtige skoleoplæringsinstruktører til hhv. elektriker- og automatikteknikeruddannelsen i Odense. Notér venligst i din ansøgning og kommentarfeltet, om du søger stillingen til Elektriker eller Automatiktekniker – eller om du er interesseret i begge.
Skoleoplæringsforløb er for lærlinge, der har afsluttet deres grundforløb 2 og er på vej til at finde læreplads i virksomhed. Eleverne går i skoleoplæringspraktik (SOP), da de endnu ikke har indgået uddannelsesaftale – eller hvis de, af forskellige årsager, har mistet den læreplads, de havde.
I SOP’en arbejder lærlingene med opgaver, de kunne have fået i en virksomhed, og som tilgodeser de faglige mål på den praktiske del af uddannelsen, og du vil som SOP-instruktør fungere som mester i deres oplæring.
Din nye arbejdsplads
Som SOP-instruktør på enten elektriker- eller automatikteknikeruddannelsen i Odense bliver du del af RTA-afdelingen (fagretningen Robot, Teknologi og Automatik), der også rummer uddannelserne smed, industritekniker og værktøjsmager. Vi arbejder målrettet på at dygtiggøre vores elever fagligt, og vi har skarpt fokus på ny teknologi og bæredygtighed i samarbejde med erhvervslivet.
Som SOP-instruktør kan du se frem til spændende faglige og pædagogiske udfordringer! Du kommer til at arbejde tæt sammen med undervisere, virksomhedskonsulenter og værkstedsassistenter - samt med hele skolens bygningsafdeling ifm. elevernes arbejdsopgaver, ligesom du vil indgå i eksterne samarbejder. Du får rig mulighed for at sætte dit aftryk på både stillingens indhold og fremtidens elektrikere og automatikteknikere.
Er du vores nye kollega?
Vi søger dig, der er god til at tilrettelægge arbejdsopgaver og organisere en arbejdsdag for unge mennesker. Faglig vejledning, støtte af og opfølgning på eleverne er din vigtigste opgave, så de når de fastsatte, faglige mål i deres skolepraktikforløb.
Vi søger dig, der:
- Er faglært og rutineret inden for enten el- eller automatikfaget og har flere års relevant erhvervserfaring som fx elektriker, automatiktekniker eller tilsvarende
- Er åben og udadvendt, har lyst til at arbejde med unge og synes, det er spændende at udfordre dem både fagligt og personligt
- Har fokus på en struktureret organisering af arbejdet i hverdagen og lyst til at sætte dig ind i bekendtgørelser og andre regelsæt
- Har humoristisk sans og en engageret og fleksibel indstilling til samarbejdet med både kolleger og elever.
Ansættelse
Stillingerne er faste og på fuldtid, 37 timer pr. uge inkl. pauser med løn, pension og ansættelse i henhold til Overenskomst for Håndværkere. Arbejdsstedet er i Odense.
Alle med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge. Send din ansøgning og CV med dokumentation for uddannelser via link i opslaget her, så vi har den senest d. 2. august 2026 kl. 23.59.
Samtaler forventes afholdt i uge 33.
Ansættelse pr. 1. september 2026 – eller hurtigst muligt efter nærmere aftale.
Her kan du læse privatlivspolitik for jobansøgere:
www.sde.dk/om-os/fakta-om-skolen/databeskyttelse/privatlivspolitik-for-jobansogere/
Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Uddannelseschef Michal Riber på 21639057.
Vi glæder os til at høre fra dig!