Socialpædagogerne søger to studenter til digitale medier og webopgaver

Er du nysgerrig på digital kommunikation, nyhedsbreve og web – og har du lyst til at være med til at skabe relevant og engagerende kommunikation til vores medlemmer? Så er et studiejob hos Socialpædagogerne måske noget for dig. 

 

Hos os bliver du en del af arbejdet med både medlemskommunikation og intern kommunikation for forbundets 200 ansatte og valgte. Du får en vigtig rolle i udsendelsen af nyhedsbreve, opdatering af websites og produktion af grafisk indhold. Samtidig får du mulighed for at arbejde med data og analyser af vores kommunikation, så vi hele tiden bliver bedre til at nå og engagere vores medlemmer. 

 

Profil 

Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant uddannelse inden for fx digital kommunikation, og at du har mindst to år tilbage af dit studie. 

Som person er du nysgerrig og engageret. Du tager ansvar for dine opgaver og trives både med selvstændigt arbejde og samarbejde med andre. Du arbejder struktureret og har øje for detaljen, samtidig med at du bevarer overblikket. 

Du er opsøgende og stiller spørgsmål for at forstå behov og finde de bedste løsninger. Du er pålidelig, og dine kolleger oplever, at de kan regne med dig, og at du følger dine opgaver helt til dørs med høj kvalitet. 

Derudover har du stærke sproglige evner, interesse for data og lyst til at arbejde med at måle og forstå effekten af kommunikation. 

 

Dine arbejdsopgaver 

Du bliver en del af kommunikationsafdelingen og arbejder tæt sammen med dine kolleger, samtidig med at du får kontakt med ansatte og valgte i resten af forbundshuset samt vores seks lokale kredse. 

Du bliver en vigtig kontaktperson for brugerne af vores digitale systemer og deltager i dialogen med vores leverandører om, hvordan vi bedst udvikler vores løsninger. Du får selvfølgelig sparring undervejs, og der er gode muligheder for at præge dine opgaver i forhold til dine interesser. 

 

Dine opgaver vil bl.a. være at: 

 

Hvem er vi 
Du bliver ansat i Socialpædagogernes forbundssekretariat i hjertet af København. Socialpædagogerne er Danmarks største og mest indflydelsesrige fagforening for socialpædagoger. Som faglig organisation arbejder vi ambitiøst, løsningsorienteret og konstruktivt med at skabe resultater, der giver vores medlemmer bedre betingelser for at udføre deres vigtige arbejde. Det kan fx være i form af højere løn, bedre arbejdsmiljø, flere uddannede kolleger, bedre uddannelsesmuligheder mv.   

 

Ansættelsesvilkår 

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Arbejdstiden er 15 timer om ugen fordelt på to dage, og vi tilpasser arbejdstiden fleksibelt i forhold til undervisning og eksamen. 

Vi holder til i en charmerende bygning i hjertet af København og tilbyder et godt arbejdsmiljø samt en kantineordning med fokus på sund og god mad. 

 

Yderligere information 

Du er meget velkommen til at kontakte webkonsulent Liselotte Seider på mail: lss@sl.dk eller telefon 28 91 22 55 på hverdage kl. 10.00–15.00. 

 

Ansøgning 

Send din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende og ansætter, så snart vi finder det rette match. 

Vi ser gerne, at du kan starte hurtigt – gerne med oplæring i løbet af en eller to uger i juli. 

 

Vi glæder os til at høre fra dig!